Et nylagt dværg-hønseæg Faste læsere af min hjemmeside har efterhånden set mig, som den jeg er.
Jeg er en heldig kartoffel, der ofte finder skatte på min vandring i livet.
En dag fandt jeg et nylagt æg…
Vi har været meget heldige med dejlige naboer på selve matriklen – helt bestemt – helt vildt dejlige.
På vejen, hvorpå vi bor, er der også fantastiske naboer.
Jeg er på hej med de fleste. De ved, jeg er hende, der har hunde, og som nogen gange har hjul under overkroppen, og andre gange er på to ben. De ved, at jeg bor ovenpå Netto.
Jeg har hørt (kykkeliky) og set (hundene hjælper mig med at se dem!), at nogle af naboerne længere nede af vejen har de smukkeste og sødeste dværghøns gående i haven. Hundene og jeg elsker, at stille os op og betragte dem tusse rundt og bare være høns og mega søde.
En dag så jeg naboen gå og klippe hæk, og jeg vadede hen til hende og sagde følgende:
“Vil du have mit skrald?”
Hun kiggede uforstående på mig –
“Ja, jeg mener, jeg er juicefreak – og juicer og juicer og har så meget pulp/affald fra juicemaskinen – er det ikke noget, jeg må stille til jeres høns”?
Hun blev simpelthen så glad – “Jo, det vil da være vidunderligt- vil du med om og kigge på dem- de har lige fået kyllinger”.
Om i haven vi gik, Fjolle og naboen (hvis navn jeg ej kender) og jeg, og der mødte os det dejligste syn af smukke høns, der havde det vidunderligt.
Nu glæder jeg mig helt vildt til næste juice, der skal fremstilles – og pulpen skal stilles -ved krukken i haven hos naboen, hvis navn jeg ikke kender, men hvis høns jeg gerne giver mit pulp.
This is not fiction
– it’s pulp fiction…
I love my life…
Skriv et svar