For Look Good Feel Better i Magasin

Skærmbillede 2016-08-18 kl. 10.51.59

FOR Look Good Feel Better og kræftramte kvinder

Støtte til kræftramte kvinder: Magasin Kgs. Nytorv København – torsdag den 1. september, der har Charlotte samlet 13 skønne “skønhedsdamer”. Hvis I nogensinde har drømt om at have en skønhedsekspert helt for Jer selv, så læs lige om ’Beauty Experts Day’, hvor et udvalg af Danmarks fine skønhedsdamer fra de fancy magasiner, cool online-medier og førende prestige-blogs sidder klar til at give Jer alle de tips og tricks, I overhovedet måtte ønske at få fingrene i. Altså vil I se giraffen i virkeligheden og samtidigt støtte en god sag, så kan I gøre det den dag.

De 13 skønhedsdamer stiller gratis op for at samle ind til organisationen ’Look Good Feel Better’, der er skønhedsbranchens støtte til kvinder med kræft.

I ved, at jeg er frivillig hos LGFB. Jeg er det, når jeg kan, og sclerosen ikke er for ondi. Jeg skal faktisk afsted til Herlev Sygehus på tirsdag og afholde et arrangement for 15 kræftramte kvinder.

HVORDAN FOREGÅR DET I MAGASIN DEN 1. SEPT?:

De 13 førende skønhedseksperter bliver hver tilknyttet et skønhedsmærke, der optræder som vært på dagen, og alle interesserede inviteres til at booke plads hos deres yndlings-skønhedsekspert eller favorit-skønhedsmærke. Ikke kun vil de få masser af tips, trends og skønhedshemmeligheder. De vil også få tilbudt en mini-makeover på standen og – selvfølgelig – en fantastisk goodiebag.

HVAD KOSTER DET?

Billetterne koster 295 kr. og alle billetindtægter går ubeskåret til den gode sag. Oven i købet dobler Magasin Fonden alle billetindtægter op. 

Skønhedseksperter og skønhedsmærker kan ses via nedenstående link, hvorfra billetter også kan bookes HER

HVOR OG HVORNÅR:

Magasin Kgs. Nytorv, Kongens Nytorv 13, København – Torsdag den 1. september 2016 – mellem klokken 10-16 (hver aftale varer 20 minutter, dertil tilbydes du en mini-makeover på standen)

IB SYS’: Jeg hørte om arrangementet, og tænkte “Fedt, der samles ind til den forening, der er så nært mit hjerte. Jeg håber mange flere i Beauty-branchen vil blive frivillige og møde de kræftramte kvinder, ligesom jeg selv gør. Jeg er så taknemmelig for, at jeg kan – og må – være frivillig i LGFB, for jeg ser ved selvsyn den store glæde i øjnene de smukke kvinder, der møder op på Stråleafdelingen på Herlev, har, når de efter et kursus forlader afdelingen med tips til makeup og hudpleje midt i deres livs stormvejr (kampen mod cancer). Vi (de frivillige i LGFB) har tilbudt dem et par timers “oase”, hvor det bare handler om skønhed og nuet. Det at Charlotte og de 13 skønhedsdamer vil give deres ekspertise for at samle penge ind til LGFB, giver mig en god følelse indeni. Jeg håber, at der bliver bakket op.  Hvis jeg selv skulle derind,så ville jeg gerne møde Vibeke Nielsen (Shiseido) og Lise Grosmann (Origins), fordi de simpelthen bare er så dygtige og dejlige begge to.

LÆS OM LOOK GOOD FEEL BETTER Danmark HER

De seks medlemsvirksomheder, der står bag Foreningen i Danmark er: Elizabeth Arden A/S –
Beiersdorf A/S – Parfums Christian Dior A/S –  Estée Lauder Cosmetics A/S – L’Oréal Denmark A/S –
E. Sæther A/S

TIP: Hvis I nu ikke synes, at det er fedt at deltage i ovennævnte Beauty Experts Day, så kan I også støtte LOOK GOOD FEEL BETTER via mobilen: MobilePay: 60145180. 

                LOOK GOOD FEEL BETTER

1448292120-lgfb-logo

6 Comments
  1. Tusind tak, IB. Dejligt du deler, og ja, lad os få samlet masser af penge ind, så mange flere kan komme på de fine kurser hos dig og alle de andre dygtige frivillige.

    Så ja, ind og booke tid hos Vibeke og Lise;)

    KH Charlotte

  2. Jeg prøver faktisk at få en halv fridag fra arbejdet, for at have mulighed for at komme ind og deltage 🙂 Hvis der stadig er billetter.. Synes det er et virkelig godt initiativ, det giver mening hele vejen rundt, og stor respekt til de (jer, også dig Ibbe, bare til et andet arrangement) der bidrager med jeres tid og viden!

Leave a Reply

Your email address will not be published.