Sådan en hilsen kom posten med idag.
En kærlig, varm, sød og sjov hilsen fra mit gudbarn Niels.
Jeg fik brevet, lige inden jeg skulle til frisøren – og åbnede det nede i opgangen og satte mig på scooteren og græd…
Jeg blev nemlig så glad for Kit og Niels’ hilsen til mig. Jeg blev så glad, at jeg græd.
Jeg blev glad for, at Kit holder mig “I LIVE” ved at “tvinge” ham til at sende et brev til GUDMOR, som han ser alt alt for sjældent, fordi jeg har haft (og lidt stadig har) så kraft-edder-kvalme-klam en tid pga sclerosen – at jeg ingen overskud har haft til at have besøg eller komme på besøg.
Kit har igennem hele denne periode (nu græder jeg, bare fordi jeg skal skrive det) sendt mig små videoer, hvor drengene sidder og snakker til mig – fortæller om deres dag og laver ansigter og griner og siger de mest kære ting “Gudmor, du må ikke dø. Du skal blive rask igen” “Gudmor, vi elsker dig” “Gudmor, vi savner dig” “Pruuuuuuut” – eksempelvis…
At få sådan en hilsen, at få de små videoer – at vide at Kit altid er der for mig – og at hun holder mig i live foran drengene ved at sørge for at de husker mig, selvom de ikke ser mig, det er jeg så taknemmelig for.
Dét, at jeg ikke bliver glemt af mine nærmeste – når sclerosen tvinger mig i knæ og i “husarrest”, er den bedste medicin for min sjæl – og jeg er så evigt taknemmelig.
Kender i det? Det med at føle sig elsket og husket, selvom man føler sig som en nul og et hul, fordi man ingen overskud har til at give tilbage – andet end en sms eller en Facebook-besked? Min periode med sådan en tilstand har varet meget længe. Jeg håber, at det er ved at vende NU. Jeg tror på det.
Jeg vil så gerne ud i livet igen – og mærke pulsen fra mine nærmeste helt tæt på – med kys og knus.
At grine af glæde er sjovt – at græde af grin er livsvigtigt.
Jeg kan begge dele sammen med Kit.
TAK <3
BONUSINFO:
Jeg var med til Niels’ fødsel. Det er det smukkeste, jeg nogensinde har oplevet – og dét er endnu en af gaverne, hun har givet mig. Jeg er elsket, og den følelse redder mig i kampen for et godt liv med sclerose!
Vibe kjaedegaard skriver
Man må ihvert fald gene græde glædes tårer, og andre tårer tillige. Det er jo som at lade dampen ud af en trykkoger, ellers springer skidet, og det laver et værre svineri!!! Græd, og tør tårene bort. Træk vejret dybt, og vid du er elsket, tydeligvis også super elsket. D er et dejligt ærligt fiskt, morsomt, oplysende, og inspirerende i en underlig verden 🙂 børn er fantastiske små væsner, det er de, og de kan bare det der med at trykke på de rigtige knapper, så tårene sprøjter. 🙂 som jeg gerne siger, jeg knuuuus elsker dig 🙂 <3 du er bare definitionen af sød! Og sikke et skønt gudbarn du har, og sikke en skøn mor han har, som ” tvinger” ham til at skrive breve 🙂 <3 en snart glemt kunst <3
Ibbe skriver
Du har ret Vibe. Jeg er heldig. Og børn er så umiddelbare og ærlige – lige min stil tihi… Tak for ord – og tak fordi du har fundet mig – og læser med. Dét gør mig OGSÅ glad – tak
Vibe kjaedegaard skriver
Beklager tryk fejl i ovenstående besked…men jeg kunne ikke rette?! 🙂 håber det er forståeligt.
Ibbe skriver
Her på siden må man gerne fejle – og fejl med ord – er ikke fejl i min verden – med mindre du skriver mor – og mener mord – så skal vi ha’ en snak <3
Vibe kjaedegaard skriver
Jeg er også så glad for at jeg har fundet dig. Og nyder at læse med. ,,,mht. Mor(d) …. Jeg griner 🙂 😉 eller den der hvor man fejler i tegn sætningen, og skriver ; vi skal spise mor! Istedet for ; vi skal spiße, mor! 😉
Kit Bjerre Duus skriver
Kys til dig fra mig og drengene❤️❤️
Mette Haagensen skriver
Hmm – jeg tænker egentlig lidt, om man må lade være? Hvis glæde (og sorg) vil ud via tårekanalerne, så er de sådan. Jeg er altid et fjollehoved, når jeg ser ting, der er rørende, glædelige, sørgelige – så tuder jeg 😀
Og en sådan stor kæmpe ting som et brev (wauw) fra én, der elsker og er elsket, der er det vel næsten en naturlov?
Tak for endnu et skønt skriv fra din hånd og fortsat dejlig påske (det lidt, der er tilbage af den) <3