Endnu engang har Universet denne aften vist mig, at man med håb, tro og "valget" af DE BEDSTE/dejligste mennesker og dyr omkring sig, kan opleve magiske momenter.
Ulrik, der kører rundt med en kæmpe scanner i en hestebil!, fandt sammen med vores dyrlæge Karin Zekiros, indeni Blop her til aften, ingen grund til at Blops liv ikke kunne blive langt længere end 11 år (som nu).
Hans nyrer så ok ud (efter alderen at dømme), hans bugspytkirtel så lidt fræk ud – ligeså hans galdeblære, hans lever var sådan lidt nupret og hans prostata enorm (7 cm i dia – den skal være 1 cm).
MEN det kan vi hjælpe ham med med medicin.
Vi har valgt at gå all in, og vi dropper ferien igen i år – og satser på BLOP – og giver ham en god alderdom med masser af sjov, indhold og glæde.
Vores hund er dét værd.
Han har et godt liv hos os – og vi er så glade for, at han gerne vil blive her…
Jeg sidder bare her og tuder af lykke – ligeså stille – og om lidt åbner vi et par flasker rødvin – og dem drikker vi – i aften – og sover med tryghed og ro i hjertet i nat – Jan og jeg.
Fjolle og Blop sover nok, som vanligt i ske, nede på gulvet – og imorgen når vi alle fire vågner op – vil menneskene herhjemme vågne med tømmermænd og hundene med den skønne gave en hund er født med – evnen til at være i nuet og nyde nuet – og Jan og jeg vil kyle et krus kaffe lige ned i løgneren – og så vil vi gå en lang morgentur med hundene – og smile hele vejen (måske med blå læber efter to flasker rødvin – Kvinden med de blå læber og manden med kvinden med de blå læber) – og deres hunde…
Karin Zekiros skriver
Leve i nuet er lige sagen! (NB hvis det er med tømmermænd springer man lige nuet over 🙂