Makeup til voksne #4

Makeup til voksne #4 -pynte-læber

Vi har før talt om læbestifter, farve til læberne, ingen, matte læber, fyldige læber, små læber, rynkede læber etc. Idag har jeg vist jer samme look på øjnene med forskellige læber; neutral fin lyserød på nogle – og fræk og festlig pink andre.

Hva’ tænker I? Der er godt ved dem begge; den neutrale lyserøde gør mig mild og fin – og med den pink sys’ jeg (i al Ubeskedenhed), at jeg ser frækkere og mere HEL ud…

Giv mig jeres mening. Jeg er klar

Bobbi Brown og Urban Decay

På billederne med den lyserøde har jeg Urban Decay yndlings-lipglossen på. Den jeg fik af Kit engang. Den har jeg genkøbt mange gange. Nu har de den i Magasin. Hun købte den i Frankrig. Kr 160  – kan købes HER.

Så er der den lækre pink. Det er den nye fra Bobbi Brown. Den hedder Art Stick Liquid Lipstick. Den er squeezable, så det minder om den tube maling en kunstner bruger på sin palette. Den fås i 16 farver. Super god læbestift. Sådan set en flydende, holdbar, fugtgivende læbestift. Kr 215. Farveudvalget er fedt.

Hva’ jeg brugte i morges:

Base – teint; Nilens Jord’s store pudderbørste til en let makeup med Nude by Nature’s skønne mineralpudder i farven N4 Silky Beige.

Contour; Kat von D’s Shade Light palette (fås hos Sephora).

Blush; Benefit’s Hervana, som jeg storelsker og bruger ofte (fås hos Sephora).

Øjenskygge; Clarins 4øjenskygge 02 Rosewood. Kr 360.

Eyeliner; Smashbox the best 3Dliner i farven Orchid – holder hele dagen, er nem at komme på, glider let henover rynker også…

Mascara; den nyeste fra Arden. Den bliver bare et hit. Den er så god og giver de flotteste tætte og lange vipper. Lasting Impression hedder den. Kr 230

Øjenbryn, Sæføli’ Brow Auto Pen fra Nilens Jord – kr 110

Pynte-læber

Nej, gu’ behøves vi da ej pynte vores læber. Det må vi da selv om. Men jeg vil hellere pynte mine små læber, end lave dem store med sprøjter. Det er sådan, jeg har det. Derfor pynter jeg dem med pink, glimmer, gloss, stift, blyant, mat, pomade, rød, brun, beige (få gange), lyserød, orange (sjældent) og så videre… Jeg er pynte-syg, når det gælder mine kysse-læber.

Jeg plejer dem også godt med gode pomader, salver, balsams etc.

Husk også det venner. Husk især at bruge solfaktor NUUUUU på læberne. Det er vigtigt hele året, men især lige nu hvor solen virkelig spiller med musklerne og skinner løs. Jeg kan anbefale, at I kigger efter solpleje til læberne OG også kigger efter læbestifter med faktor. YES.

Jeg har bla Bobbi Brown’s med spf 12 i denne farve.

BEDSTE TIP TIL LÆBE BESKYTTELSE ER;

Denne her fra Matas til kr 29,95. Jeg har fem-seks stykker overalt – i tasken, i jakken, ved havebordet etc. Den bruges fra nu af ALTID, når jeg er ude UNDER alt. Punktum. Selv under matte sager! – kommer et tyndt lag på, og så hva’ nu af læbepynt over. Så holder det måske ikke så længe, men så er jeg beskyttet og har altid en på mig, så jeg kan komme den på ude i livet…

Bemærk også lige alle dens certificeringer. KØB DEN IGÅR  – NU NU NU…

#bobbibrown #artstickliquidlip #pyntelæber

2 Comments
  1. Jeg syntes, det kommer an på, hvad du skal og lyset. Jeg syntes rigtigt godt om Bobbi Browns “Bikini Pink”, og SPF er også et plus.🖒Det er også flot, når du giver den mere gas, og Urban Declay laver nogle fantastiske læbestiftet! Det er i øvrigt utroligt, som læbernes farve forandrer dig, – ellers er det jo samne makeup på alle billederne!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>