Mod belønnes altid


Picture

Jungledage med livet i lommen

Fedterøvstillæg og søde ord gælder ikke, når jeg tager anmelderkostumet på.
Da er jeg bare så streng og total nøgtern.
Som i kender mig.
Høhø. (Alligevel blev jeg meget glad og rørt over ordene fra Knirke).

Jeg kender Knirke. Jeg kender hendes blog. Jeg var med i Costa Rica – hele vejen. Jeg fulgte hendes blog. Jeg anbefalede den til venner. Nogle rejste med mig – andre ville hellere blive hjemme og læse om mode og læbestifter med hyaluronsyre.
Hvert menneske sit drug.

Jeg indrømmer. Knirkes blog var mit drug. Jeg lod mig rive med og følte jeg selv drak whiskey med Edwin, og når jeg havde menstruation, var Carla (Knirkes hund) nok i løbetid. Eller …

Knirkes rejse til Costa Rica. Hendes møder i junglen med dyr såvel som mennesker gav mig oxytocin i min krop. Pludselig forlod hun junglen. Alle vennerne. Alle edderkopperne. Red. Funky. Dem alle. Hun drog hjem…

Min hverdag blev atter fyldt med læbestifter og grønne kys, væk fra Junglen, cigaretter og skorpioner.
Pludselig fik jeg en invitation med dødningehoveder på. “Kom til Knirkes sjove bogfest”.

Knirke havde skrevet en bog. En bog om de to år i junglen. Om det der ledte op til rejsen ud i det ukendte. En bog om at lære sig selv bedre at kende, bla da hun stod helt nøgen i en jungle og seriøst overvejede hvad hun ville gøre af horrible ting ved en indbrudstyv, der netop havde vækket hende fra en skønhedssøvn i sengen beklædt med myggenet og tre hunde…

Jan kørte mig ind til bogfesten, der blev afholdt HER
Knirke tog imod med et knus. Et rigtig varmt og inderligt knus. Hun var højere end mig. Det føltes så godt. Smukt. Episk nærmest. Røde læber. Røde negle. Smuk kvinde. Det var første gang vi mødtes – ude i virkeligheden.
Der kom mange, der skulle kramme og lykønske. Alle ville være en del af Knirkes store dag. Dagen, hvor hendes bog skulle møde alle dem der elsker hende og kender hende. Mandagen efter udkom den sådan rigtigt og er nu til at få fat i for alle hos de bedste boghandlere i Danmark, der har taget bogen på deres hylder bla HER.

“Ej Undskyld – Ej Undskyld – ej tak ej tak – ej Undskyld, men jeg skal også lige kramme hende her og ham her”. Knirke havde travlt. Alligevel tog hun sig tid til at skrive en lille hilsen i den bog jeg var kommet til bogfesten for at købe.

Vi var mange, der skulle eje en bog. Prisen for bogen til festen var kr 250 – og ellers kan den købes for kr 299. Jeg købte bogen. Jeg fik en hilsen, og jeg fik et kram og jeg så en kvinde tage imod kærligheden fra alle der mødte op til festen og ville hende det bedste og det rareste. Det var så smukt, og godt hjulpet på vej stod jeg og så det hele ske med en kold Corona i hånden.

Bogen har jeg læst færdig. Jeg ville helst ikke læse den – færdig. For jeg blev så glad, rørt, berørt og imponeret hver gang jeg dykkede ned i passager af bogen – inden jeg skulle sove. Jeg havde fået mit drug tilbage. Jeg græd da den sluttede. Jeg græd så jeg faktisk hikstede.

Jeg har grinet højt. Jeg har grædt stille. Jeg har haft kvalme. Jeg har undret mig. Jeg har rullet øjne. Jeg har krummet tæer. Jeg har været på en rejse med en ven. Igen. Jeg har været i Costa Rica’s jungle. Jeg skulle ikke engang hverken flyve eller sejle dertil. Knirkes ord er så mageløse, magiske og magtfulde at de alene har flyttet mig ud i en regnskov. Det er da “voodoo” i verdensklasse.

Mod belønnes altid. Det er mit mantra. Hvert menneske bestiger sine bjerge. Om det er i Mols eller Mongoliet – hvert menneske skal bruge mod til at løse gåden i livet; “hvem er jeg? – og hvorfor er jeg her?”.

Knirke er modig. Hun gjorde det mange drømmer om. Hun rejste ud i verden for at møde sig selv.
I en verden med ulveedderkopper og orbedderkopper byggede hun en visdom op i hjerte og hjerne – en visdom hun deler med dem, der er så heldige at læse hendes bog.

Jeg var en af de heldige. En der har læst bogen. En, der har læst om en kvinde, der sælger alt hvad hun ejer og har – og rejser til Costa Rica for at leve i en jungle. Jeg har røget smøger med Knirke. Jeg har skålet i Whiskey. Jeg har kigget hårde stoffer i øjnene. Jeg er blevet nedstirret af en vred ulveedderkop. Jeg har været barfodet i junglen med mange smerter. Jeg har mødt indianerer. Jeg har kæmpet en kamp for andre. Jeg har oplevet hed elskov med en lille mand.

Sådan skriver Knirke. Hendes ord bliver din virkelighed. Det er rigtig dejligt at blive taget væk fra en krop, der føles som et fængsel, væk fra en hverdag på Frederiksberg, væk fra trivialiteter, væk fra Netflix – bare væk. Tak for turen i junglen Knirke.

Hvor går din næste rejse hen?
Vil du have mig med igen?
Jeg er altid klar.
Når det er dig, der er ved min side, hvor end din næste rejse tager OS hen, så er jeg klar.

Jeg giver bogen MAXIMUM point seks, store funklende stjerner.

Køb den og rejs ud i livet med en modig kvinde ved din side, der elsker alle dyr, mest hunde og mennesker – og som er den sejeste kvinde jeg har krammet omgivet af dødningehoveder.

BONUSINFO:
Glæd dig til at møde Petronella i bogen, Knirkes tipoldemor. Hun var cool. Hun gik på valsen, når hun ikke lige drev en stor bondegård.
Glæd dig til at møde Funky og Edwin. Det er to mænd, der styrker Knirkes mod og ånd på rejsen. Edwin, ham gad jeg godt give et kys…
Knirkes søster hedder Anne Charlotte. Hun er også forfatter. Hun er min hundeheltinde.
Der er også rotter i bogen. Knirke, ved du, at jeg har haft en rotte oppe igennem mit toilet? Jeg var ikke så rummelig som dig. Det tog mig fire uger at lære at gå på toilettet herhjemme igen. Du serverede nærmest brunch til dine rotter. Jeg kan virkelig lærer noget her…
Det er en oplagt bog til konfirmanden. “Se en sej voksen. Mod belønnes altid”.

3 Comments
  1. Jeg må eje den bog ❤ står øverst på ønskelisten men håber nu jeg kan få fingre i den inden føsdag i november 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>