Møder i hverdagen

Møder på LIVETS VEJ

Så forleden ik’?- da jeg kom ud fra biografen, godt sønderbombet i følelsesregistret efter Biers “Hævnen”, stod der ved Irma en (nutidig Irma-)pige og solgte Hus Forbi!!!
Hun var så smuk. Hun så se ked ud af det. Hun stod helt alene.
“Hej smukke pige” sagde jeg “Hvorfor er du hjemløs?”
Hun forklarede, at hun var narkoman, og at hendes kæreste havde banket hende og smidt hende ud af deres fælles etværelses-lejlighed. Hun fortalte, at hun var så taknemmelig, idet Frederiksberg Kommune havde stillet i udsigt, at hun fra på mandag skulle i “omsorgsterapi” og i behandling for 4.gang for sit misbrug “De giver ikke sådan op overfor mig” sagde hun…
Jeg sagde “Dejlige pige- du fortjener et smukt liv. Dine øjne lyser af lyst til livet, og jeg mærker, at dit hjerte er fuld af kærlighed. Find kærligheden til dig selv- og du slipper misbruget. Jeg TROR PÅ DIG – jeg SER DIG – og tak fordi du vil dele en brøkdel af din livshistorie med mig- det rører min sjæl”
Jeg ved sg’u ærlig talt ikke, hvor alle mine ord kom fra, men jeg sagde dem med ægte følelse, og vi kiggede på hinanden – i øjnene- hele tiden – med tårer trillende ned af begge vores kinder…
Så kom hendes spørgsmål: “Er du NA’er?”
Øh, hvad? -Jo, hun troede så, at jeg var en Narcotics Anonymous – tihi…
Jeg svarede nej, men sagde “jeg har mange, mange andre laster”…
Vi gav hinanden et varnt knus, jeg gav hende penge til aftensmad og købte Hus Forbi- og alt i mit sjæl ønskede denne unge kvinde ALT DET BEDSTE I LIVET.
Please kære kære Univers beskyt hende og hjælp hende hen af dén vej, der er rigtigst for hende at gå…

Endnu et tilfældigt møde på livets vej, der forandrer mig, styrker mig og giver mig håb for MENNESKEHEDEN