Mor nu er jeg 50 år

Min mor med mig

Mor nu er jeg 50 år

Idag bliver jeg 50 år mor.

Nu. Idag. Kan du kende mig?

mor?

Du var 38 år, da du døde mor. Jeg var 17 år.

Herinde har jeg fortalt om dengang… (bare søg #mor herinde eller #kvaglundsalonen kære læsere) …

Det jeg bare lige vil sige mor er, at jeg er ok. Corona gør dagen idag helt skør og mere mærkelig end man kan forestille sig. Jeg skal ikke fejres med mine venner omkring mig mor. Der må ikke komme nogen herhjem. Vi må ikke SES med nogen mor. Du må Google #coronarestriksioner mor…

Til gengæld har Dorte (som du elskede mor) og hendes mand Per inviteret Jan og jeg på online Sushi imorgen aften kl 18.30. De gir’. Så sidder de i Esbjerg og spiser deres sushi, og vi sidder på Frederiksberg og spiser vores fra sushi2500. Vi facetimer imens – skåler, spiser og hygger os SAMMEN men HVER FOR SIG. Sådan er livet lige nu mor, fordi vi har en PANDEMI…

ANYWAY dagen igår var dejlig – også mor. Følte faktisk jeg havde fødselsdag dér også. Der skete følgende;

  • jeg var selv ude at køre med Fjolle på scooter, for første gang i år – helt alene – kun Fjolle og jeg i solskin og vintervejr. Jeg har et attak (pga MS mor), men jeg er ok. Det skal nok gå.
  • Bodil havde inviteret på online-frokost kl 12 igår mor. Herhjem blev der bragt dejlig frokost fra Aamanns (to madder og chokomousse samt hyldeblomstsaft). Så sad vi to timer på Facetime og spiste, sludrede og grinede – og nød vidunderlig frokost sammen (hun i Charlottenlund og jeg på Frederiksberg)
  • Min fætter Carsten kom med blomster og chokolade og gav et corona-venligt kram (med albue)
  • jeg fik blomster af dejligste Anette
  • min veninde Anja P ringede og bad mig sige min alder højt – 49 – så jeg kunne nyde 40’erne lidt mere haha
  • Jan gjordet lejligheden rent
  • Jørgen fysioterapeut fik godt tag i attaket, og fik møffet mine muskler godt rundt – men god effekt…
  • etc
  • en god dag – bare…
De vidste, hvad jeg kan lide…

Mor

Så mor, dette skriv er for blot at sige, at du har en datter sammen med ham Kaj Ankersen (også en gæv fyr), og hende datteren bliver 50 år idag. Jeg føler at min krop og min sjæl er 80 år, men jeg føler mig ikke som en på 50 år…

Fætter Carsten sendte mig dette billede af jer igår aftes. Det er da sødt og sjovt.

Mor og far i en koger … hahaha – det var dengang, hvor vi ikke havde Instagram

Far sagde det klogt til mig på hans fødselsdag i fredags den 8.1.2021 (han blev 75 år); “Heidi, nu hvor vi ikke kan ses og holde fester, så kan vi bare aftale, at vi holder sammenskudsgilde om 25 år, når du bliver 75 og jeg 100 år” Hahaha – det er da god humor mor.

Dette er også første blogindlæg i 2021. Jeg er stolt af, at jeg måtte “tale” til dig mor.

Kærlighed for evigt

din H

21 Comments
  1. Kære Ibbe. Kæmpe Stort Tillykke med masser af kram, af den her slags som vi gerne må. Dem vi skal tænke os til. Jeg håber du får en helt vidunderligt dejlig dag. ❤️❤️💐💐💐🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🥳🥳🥳❤️🥰🥰

  2. Årh hvor dejlig læsning. Kæmpe stort tillykke med de 50 år sødeste og dejligste Heidi. Du får en kæmpe virtuel krammer herfra <3.

  3. Kæreste Heidi 🇩🇰
    Hjerteskærende læsning, hvor er du det sødeste ❤️
    Hjertelig tillykke med de 50år i dag – nyd dagen – du bliver vildt forkælet😘😘😘😘😘

  4. Et stort tillykke skal lyde herfra og et godt nytår håber jeg det kan blive for dig de fleste dage, helst dem alle !
    Meget fint indlæg, gode gamle billeder, smuk mor og hun døde alt for tidligt, sød far med god humor – what´s not to like 🙂
    Fødselsdags online knuser 🙂

  5. Som sædvanligt får jeg tårer i øjnene, når jeg læser noget rørende fra dig?
    Som din tale med din mor på din 50 års fødselsdag.
    Jeg måtte tørre mine øjne en ekstra gang.
    Dejligt at have dig som svigerdatter.
    Arneknus til dig søde Heidi.

  6. Kæmpe stort tillykke med den runde fødselsdag, håber din fars profeti kommer til at holde stik👍🏼😉❤️

  7. Kære HH – Ib

    TAK 🙏🏻 for dit “skriv” til mor, som jeg var 1 time om at læse, fordi mine øjne græd som pisket. Det er jo ikke første gang du sætter mine tårekanaler på overarbejde. Husker dine fantastiske foredrag/taler på vores Reiki træf.
    Det går bare lige i ❤️

    Kys💋

    1. årh du er så vidunderlig – ja bare jeg kunne holde foredrag igen – jeg elskede det <3 tak G - årh du er skøn

Leave a Reply

Your email address will not be published.