Det bliver min første gang idag.
Jeg er spændt.
Vil jeg mon nyde den nye måde?
Det hele vil foregå i mørke med høje lyde…
Jeg skal i morgen-bio med en veninde, hvor vi får kaffe og croissanter med ind i salen
Jeg håber popcorn duften alligevel følger lidt med, den skal da være der.
Jeg elsker at gøre noget skævt og nyt, nyt for mig – og sikkert ikke for hele landets mødregrupper der går i babybio.
Dette er ikke babybio, her er det kun for voksne og deres morgenkaffe og morgenbrød.
Karin, jeg er klar til at holde i hånd og tude – er du klar til at holde min?
Herunder lidt om filmen vi skal tude sammen til <3
Ha’ en dejlig søndag everyone
OM FILMEN VI SKAL TUDE TIL:””Before Midnight” er Richard Linklaters fuldstændig vidunderlige opfølger til “Before Sunrise” og “Before Sunset” med Julie Delpy og Ethan Hawke. En film der berører de elementer af et parforhold, som ethvert voksent menneske vil kunne genkende.
Det er en helt enestående film i sin kombination af romantik, humor og vittig, velskrevet dialog i et samspil mellem to mennesker, som vi har lært at elske og kende så godt gennem knap 20 år.
I 1995 vandt Jesse og Celine vores hjerter ved deres første møde i Wien, og i 2004 blev magien genskabt i Paris.
Med de smukkeste billeder af Christos Voudouris er landskaberne og de maleriske gader i Grækenland det seneste baggrundsbillede for jordens smukkeste kærlighedshistorie. Jesse og Celine har fundet sammen og står nu ved en korsvej i deres tilværelse.
“Before Midnight” er guddommelig terapi for sjælen og ren mirakelkur for ethvert parforhold. Man vil grine, man vil græde og man vil forlade biografen som et lykkeligere menneske.
Da filmen blev vist på årets Berlin Filmfestival var der stående ovationer, og filmens instruktør Richard Linklater blev udenfor nummer belønnet med en Berlinale Camera Prize for filmen.”
Hanne P skriver
Den vil jeg også så gerne se. Giv en anmeldelse når du har set den Ib