Når jeg besvarer mails om sclerose

Når jeg besvarer mails om sclerose

Google er god ved mig. Google henviser mange til min blog. Tak Google.

Der er mange beautylæsere – flest, og der er nogle MS’ere også. De finder mig via Google – og på søgeord om MS/Sclerose.

I sommers skrev Lone til mig. Hun har ms. Hun skrev lange mails, og hun stillede mig mange spørgsmål. Jeg svarede på dem alle sammen. Nok ikke så uddybende, som jeg gerne ville, men jeg gjorde mit bedste.

De smarte kalder sclerose “De 1000 ansigters sygdom”, og det er helt ret. Vi er så forskellige, og vores forløb/sygdomsperiode, så himmelråbende forskellige. Dog har vi een ting til fælles – vi er et af de ansigter med den sygdom, der ændrer vores livsforløb på den ene eller anden måde.

Spørgsmål

Jeg får spørgsmål om sex, om træning, om kost, om kosttilskud, om tøj, om sko, om hunde og sclerose (kan man have hund, når man har ms), om ægteskab, om pårørende og mere…

Jeg besvarer alle henvendelser. Jeg er glad for alle mails. Glad for at min erfaring med 18 år med sclerose, kan bruges til noget – nemlig til inspiration og oplysning. FOR jeg har ikke svar på alt, men jeg har svar på det levede liv, jeg har haft de sidste 18 år med ms.

Lone spurgte til min træning gennem de sidste 18 år, og mit svar på, hvordan og hvorfor jeg kom op at gå igen. Den var svær, men her er uddrag af, hvad jeg fortalte hende…

Kære Lone

Hvor læste du om mig henne – hvor fandt du IBbyheart ??? Tak fordi du skriver her. Det gør mig glad at få mails. Det gør mig ked af det, at du også har sclerose.

Jeg synes, at du er sej, at du arbejder som lærer. Det er flot. WAUH.

Om min træning gennem tiderne er der ét ord, der tager overskriften, og det er ordet GENOPTRÆNING. Jeg har genoptrænet så mange gange  – og i meget lange perioder – og jeg GENOPTRÆNER også nu.

Jeg fandt også tid til intensiv træning, bla fordi jeg havde min førtidspension. Jeg gik til handicapridning, besøgte specielle massører (BSDS bla), to gange ugentlig fysioterapi, reikihealing og akupunktører. Jeg trænede (og træner stadig HVER DAG) derhjemme med programmer fra min fysioterapeut, der gik/går på at styrke min svageste side ved spejltræning og core-træning. Det skal du undersøge hos en god fysioterapeut. Coretræning er nøglen.

Jeg trænede derhjemme uafbrudt – jeg ville bare gå. Jeg spiste også ms-kost, og jeg ryddede op i negative relationer i mit liv. Jeg stoppede med at ryge. Jeg ændrede mit mindset, og brugte visualiseringer og meditationer, hvor jeg SÅ MIG SELV GÅ MED MIN HUND – så mig selv gående.

Der var mange faktorer, der gjorde, at jeg knækkede koden – og jeg var heldig. Min sygdom er stadig i min krop, den er stadig momentvis ond og kan angribe any time. Jeg ved ikke, om du kan bruge dette til noget – overhovedet?
Jeg ønsker for dig, at bitterheden finder et leje, hvor den ikke tager magten, for den er en dræber i alles kroppe og relationer. Tænker på dig og ønsker dig det bedste.
Ibbe

Så det

Dette skriv blot for at give jer en lille flig af dét denne platform kan. Min blog er min uperfekte legestue, hvor jeg kan række ud og “snakke” med mange, uden at jeg mister min energi og uden at brænde sammen i hjernen.

Lone og jeg skriver nu sammen engang imellem – og vi har fået en relation, hvor vi har hinanden i hinandens liv, hvis vi lige vil vende noget – på skrift.

Det er værdifuldt. Det er ægte. Det er særligt, og det er blogging, som blogging oprindeligt startede med at være; en dagbog, der deles med andre – der så kan skrive retur.

Sådan skal blogging altid være herinde – så længe jeg er her.

Hav en dejlig dag venner.

Møs fra Ibbe

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>