Nimb, Juice Beauty og en mandag

Juice Beauty, Nimb og en mandag

Jeg vil så gerne lige dele med Jer, at jeg i mandags mødte et brand nyt brand – herhjemme – Juice Beauty. Jeg har fulgt deres makeup-range, men aldrig rørt ved eller testet deres hudplejelinjer. De her tre hudplejelinjer er i Magasin nu; STEM CELLULAR, GREEN APPLE og BLEMISH. Jeg glæder mig til at få købt nogle af produkterne, og få testet dem vi fik med hjem fra eventet.

Juice Beauty passer så fint til min nye grønne vej på bloggen. Juice Beauty har Leaping Bunny certificering, den amerikanske ECO-agtige certificering (COPA California Organic Products Act), og Juice Beauty er bare et amerikansk firma, der passer til mig (i firmaet må de have deres hund med på arbejde – og nårh ja også deres børn da)…

Vi var inviteret ind på Nimb Brasserie, hvor vi fik den lækreste morgenmad. Foran mig stod brødkurven, og den duftede af det dejligste nybagte morgenbrød, I kan tænke Jer. Jeg sendte kurven videre, tog intet, men rakte armene frem og fandt en herlig skål med Chiafrø-grød og friske bær og frugter. Kaffen var himmelsk, selskabet varmt, og Lucy (fra USA) fortalte levende og informativt om Juice Beauty.

Vi fik efter morgenmaden (og præsentationen) lov til at lege med produkter fra de tre serier, og jeg blev så glad for at møde CC cremen, som jeg må eje en dag. CC cremen er med faktor 30, og indeholder 50 ml! for kr 399. Jeg er ved at finde ud af, hvor mange farver der kommer til Danmark. Den findes i fem farver i USA.

Juice Beauty har mange veganske produkter, og der er også ganske få ikke-veganske produkter i serien. Når jeg anmelder produkter derfra (ja fra alle mærker fremadrettet) vil det tydeligt fremgå om det omtalte produkt er 100% vegansk. Dagcremen er 100% vegansk, og i den smarteste krukke. 50 ml koster kr 599. Den indeholder tre af mine yndlingsingredienser; reservatol, hørfrø og C-vitamin.

Jeg vender tilbage med mere skriv om serien, og anmeldelser, når jeg har fået produkterne godt testet igennem.

Ha’ en dejlig dag venner. Knus fra Ibbe

Juice Beauty er kommet til Danmark – for at blive

 

 

 

4 Comments
  1. Har netop læst om produkterne på en anden blog, lyder lækre men lidt dyre. Må se at få brugt op af mine ting, for det er mit nye. Jeg skal, som i skal ikke købe nye cremer før jeg har brugt dem jeg har :O)

    1. Rie yes brug op før køb men skal prøver og test så du er klar til nyt når alt er brugt op. Det støtter jeg 100%

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>