Okay, så ser i mig i tøj – og undertøj

Okay, så ser i mig i tøj – og undertøj

Jeg er ikke en rigtig mode/fashionblogger, punktum (I må gerne kigge nærmere på billederne – og grine – med…)

Jeg har så svært ved det, dét med tøj. Jeg er god til undertøj, ok til overtøj, men tøj generelt er ikke min spidskompetance. Jeg ville ønske, jeg var rig. Så ville jeg altid have en stylist, der hver morgen bare skulle påklæde mig. SÅ ville jeg ikke tænke mere over det – med tøjet…

Med disse billeder fra ugen der er gået, håber jeg, at jeg kan bevidne, at jeg ikke går nævneværdigt meget op i fashion – og at jeg ikke er en professionel mode-(L)-blogger. Jeg har respekt for modebloggere. De er dygtige til deres job. Især har jeg respekt for dem, der har en holdning. Ikke dem der er tyndest, har det flotteste hår og lår. Jeg kan godt lide dem, der skiller sig lidt ud. De kan være ældre end gennemsnittet, de kan være plussize, de kan være “politiske” (sige nej til pels etc). Det er sådan nogle modebloggere, jeg kigger ind hos engang imellem (for at blive inspireret).

Jeg har ikke så meget tøj. Jeg kunne da godt tænke mig at have mere, men økonomien er ikke til det (skabsplads ej heller). Jeg køber få gode (dyre) ting, og så supplerer jeg med H&M. Jeg har solgt det meste af mit dyre tøj (da Blop skulle på den dyre medicin de sidste to år af sit liv – der røg mit tøj for hans liv – så nem en beslutning – punktum).

Jeg vil gerne fremadrettet (engang imellem) skrive lidt om tøj. Ikke fordi bloggen skal handle om mode, men fordi I alligevel ofte spørger til det tøj, jeg har på på billederne, som jeg i forvejen poster. Jeg vil tydeliggøre med denne post, at jeg stadig ikke får penge for at blogge. Jeg tjener ingen penge ved at blogge. Det er en hobby, og når jeg i fremtiden poster fotos af mig og tøj og sætter nogle hashtags under, så er det info, der er brugbart til de af jer, der i forvejen stiller spørgsmålene om tøjet. Se det som oplysning – på forhånd (tihi – så jeg slipper for at sidde og svarer de mange mails).

Prøv at kigge sådan virkelig rigtigt på de fotos, jeg har sat på. På nogle ser jeg tyndere/tykkere ud end på andre. Det er et spørgsmål om vinkler, tøjets pasform og om jeg dagen inden har spist sushi (hævet – salt i ved tihi).

Tøj har en funktion for mig, mere end det skal se ud af noget. Det skal føles rart. Det skal være lavet af ordentlig kvalitet. Det skal ikke være lavet af noget fra dyr, og det skal føles rart at have på. Jeg skal kunne bevæge mig i det, og jeg skal altid kunne hilse på en hund – også selvom den savler. Punktum. Jeg har altid, altid, altid tøj på til at møde en hund/mange hunde. Selv i den hvide Gestuz-kjole, sådan er jeg. Hunde må altid springe op af mig. Yeah. Det skal mit tøj kunne klare.

Nå, har I kigget på billederne? Forstår I hvad jeg mener? Jeg kan ikke så godt finde ud af det. Jeg vil hellere lege med hunde, have pletter på tøjet og bare gå i tøj med god pasform. Jeg er ikke god til at tage billeder af mig selv i fuld figur. Jeg vil dog øve mig i at blive bedre til det – (det har I lokket mig til med alle jeres spørgsmål om mit tøj, når jeg poster fotos). SÅ jeg vil arbejde lidt på sagen og gøre mig mere umage. Men som sagt de tre vigtigste ting med tøj for mig er; det skal føles rart, ikke være lavet af dyr og jeg skal kunne hilse på en hund, der savler og har beskidte poter. Det generer mig ikke.

SÅ mit tøj afspejler den jeg er; et makeup-øre, der ikke går op i hår – et hundemenneske, der ikke går op i pletter og savl, og et menneske, der er så glad for at gå, at jeg ville gøre det nøgen, hvis jeg fik at vide, at jeg så ville kunne gå for altid…