Peter Høeg’s nye

Ja, sikke en rusketur.
I min hjerne.
Han fik mig.
Tilbage.
Jeg var Smilla-fan, men har ikke været oppe og ringe siden Smilla.
Nu er der kirkeklokkeklang og olietønders efterklang i mine celler efter endt læsning af  Effekten af Susan.
Peter Høeg skriver med så meget finesse og blær, at det er en lise og også en udfordring at læse bogen.
En god udfordring. Han fordrer læserens IQ. Det er helt rart. Faktisk. 
Peter Høeg kan skrive, så jeg blev helt stakåndet en aften. 

Bogen er en Triller-Spændingsroman, vil jeg kalde det.
Ultimativ til ferielæsning – til stimuli af de små grå og hjernens behov for en udfordring.

Når jeg kan følge med, og det kunne jeg, kan alle. Der skal være lyst til at dykke ned i en verden med storpolitik, fremtidsprofetier, Universitetsgrader, Breddegrader, Noahs’ ark, fremtidskommisioner, menneskelige effekter og familieliv.
 
Jeg var vild med bogen. Helt vild. 
Jeg spår en international bestseller, ligesom Smilla. 

Tænk at kunne forfatte som Peter Høeg. Der er magi i så mange af hans personskildringer og sætningsopbygningerne er gåsehudsfremkaldende; 

“Og deres have er tilplantet som et uorganiseret paradis med den oplagte kutter i midten og et hav af blomster rundt omkring. Inden gigten fik ram på Ingeman, så han ikke mere forlader kahytten, som han kalder sit værelse øverst i huset, da plantede han hvad han kalder, og hvad der de facto er – en kærlighedssti hvor man kan gå tæt omslynget med den elskede under roser og føle sig hensat til en anden og bedre verden” 
“…Jeg har altid undgået museer. Selv Teknisk Museum i Helsingør. Jeg har rigeligt at gøre med at komme overens med min egen fortid. Jeg vil ikke også bebyrdes med samfundets”
” Sa sagde han “Susan, du skal prøve at få et bid der er ligeså hårdt som din gøen”
“Hvilke følger for den globale ledelse fik de to verdenskrige? Med de 60 millioner døde?”
“Dyr svarer på hendes tillid ved at opføre sig som mennesker” …

Jeg giver Effekten af Susan min varmeste anbefaling.
Køb den, lån den – LÆS DEN.

Nogle gange kunne jeg ikke begribe, at skildringen af en given situation føltes så ægte.
Især er jeg vild med ordene om Susan’s medfødte TALENT – hendes effekt på andre, hun fremkalder oprigtighed. Det er s’gu da super interessant. Tænk på hvordan en sådan effekt kunne misbruges. 
I bogen bliver det ikke bare ved tanken. Effekten bliver testet med livet som indsats – hendes egen og hendes families …