Rabarber, de sidste fra far Kajs have…
Når venner drager til København all the way fra Esbjerg med rabarber, de sidste fra far Kajs have, så SKAL der bages.
Ergo blev der bagt idag, eftersom jeg igår fik overbragt rabarber, tomater og agurker fra min søde Faffi via Mette’s mutti og fatti.
Jeg lavede en dobbeltportion af nedenstående dej.
Rabarber muffins, 16 stk:
3 æg
2 ½ dl rørsukker
3 dl hvedemel
100 g smør
1 tsk bagepulver
1 dl mælk
Kornene fra 1/2 vanillestang
6 stængler rabarber, alt efter tykkelse
(16 muffinforme)
HOW TO:
Smelt smør. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Kom vanillekorn, bagepulver og lidt af melet i. Pisk samtidig med du hælder skiftevis det smeltede smør, mel og mælk i dejen.
Lad nu dejen hvile og leg lidt med en kniv.
Skær rabarberne i små stykker.
Vend rabarberne i dejen.
Fordel dejen med en spiseske i muffinsformene, og bag dem i ca. 25 min ved 175 grader.
Dejen fungerer super godt som en grunddej, og derfor kunne jeg sagtens komme andre lækkerier end rabarber i
(banan og chokolade og lidt citron).
Såvel rabarbermuffins som chokobanan-kagen smagte guddommeligt – og grunddejen er en af de bedste jeg har arbejdet med, YUM!
Jeg kan kun sige:
“Tak søde Faffi, det var godt du fik kalorieværkstedet igang.
Jeg har gjort nogle mennesker rigtig glade med dejlig bagværk idag – og jeg har fået bekræftet, at jeg stadig virker i et køkken som bagerjomfru. Det kan en far nok godt li’ at høre.”
Er der særlig meget sundhed i dit dagsprogram idag Ib?
Næ, – ikke på sukker og hvedemels-fronten, men på hyggefronten og nyd-livet-intenst-fronten er der maximal udbytte.
Tusind tak Faffi.
Nanna Tjalfesen skriver
Er du craaazy de muffins smager godt Ibber! Tak til din faffi også:) Kommer lige med resultat af kagen senere…:D
ibbe skriver
dejligt skatte