Så kører pensionisterne ud i det grønne

Blop og Mutti – på tur.
Bare os – og min scooter.
Ud over stepperne – over til Blops Lykkeland- Solbjerg Kirkegård. Der er vi  kommet, siden han var en lille vildbasse, en lille hvalp, der bare ville fange egern og lege med andre hunde – og slet ikke så mig, eller hørte mig, når jeg forsøgte at få hans opmærksomhed.

Nu har jeg hans opmærksomhed.
Vi er et team.

Vi leger søgelege.
Vi laver tricks.

Det mest af tiden løber han løs – og kommer altid!, når jeg kalder.

Han lavede sit gamle yndlingstrick idag. Han hoppede op på en af bænkene, og gik frejdigt hen over den- satte sig – vinkede og sagde VOV. Ligesom jeg har lært ham.

Der var tid til, at jeg kunne tage billeder – forevige min elskede gamle drengs skønne væsen – og også tage billeder af vores yndlingstræer – dem med store rødder og tyk bark, hvor der kan gemme sig små cocktailpølser på ganske særlige dage. 

I dag var ganske særlig.

Jeg nyder tiden med Blop intenst.
Jeg er så taknemmelig.

Sammen med vores fantastiske dyrlæge, Karin Zekiros Glostrup Dyrehospital, har vi fundet midlerne til at gøre Blop smertefri og gladere. 

Han har tabt sig fire kilo. 
Fire kilo!Han har tabt sig, fordi jeg har taget mig sammen. 
Jeg har skiftet gulerødderne ud med blomkål og agurk – dermed er der mindre sukker i kosten. Jeg har nærstuderet godbidderne- og sorteret alt det fedtholdige og sukkerholdige fra.

Han får lægemidlet Provicox hver dag, der lindrer hans smerter. Han får stadig ZD fra Hills pga allergien (reduceret mængde) – og også ORIJEN med RED MEAT, når han er heldig- og Fjolle efterlader nogle foderpiller til ham.

Det er vidunderligt, at gå ture med mine to hunde samtidigt.
Jeg er så taknemmelig for, at jeg kan. 
At mine ben kan. 
At mine hunde kan. 
AT VI KAN. 

Men, jeg elsker altså også turene, hvor jeg kan have fuld fokus på blot en af dem – og give den ene min fulde opmærksomhed – hele mit hjerte – hele min sjæl – og få kærlige blikke retur, blikke, som jeg sværger på, indeholder ord som”nøj, Mutti – jeg nyder at være bare os to – uden ham den anden”…

Det har været den perfekte lørdag i Casa la Doggy.