Smerter og tømmermænd

Smerter og tømmermænd

Min læge og jeg blev enige om, at det kunne ligne et attak, men at vi ikke kan se den for bare nyudsprungne kirsebærtræer. Jeg har alle tegnene på, at jeg har et aktivt attak. Jeg skal hele tiden tisse. Jeg har tiltagende føleforstyrrelser. Jeg har tiltagende spasmer. Jeg er meget træt. Jeg er kognetivt svagere – end normalt. Det snurrer og spænder i min lænd. Smerterne er forværret…

Fest

Ville MAN så tage til fest? Nej, det ville MAN ikke, men jeg ville afsted, og jeg ville trodse vanerne for, hvad jeg PLEJER at gøre. Derfor tog jeg et truckerbad igår aftes, druknede mig i min yndlingsparfume, tog lidt makeup på, masser af pudder i håret (der var fedtet), fandt nogle gamle klude frem (min Karmameju  jumpsuit) og trak min smukke bluse fra Anne over. Jeg kyssede Jan, nussede Fjolle farvel, og susede afsted på min scooter til fest hos en veninde.

Jeg gik all in med fræk Othello lagkage, sodavand, slik og chips. Åh, så dejlig at give slip.

Jeg grinede, snakkede, festede og nød at møde dejlige kvinder – og een mand. Vi havde en fest – en virkelig god fest.

Da mine smerter blev uudholdelige (efter lidt over fire timer) listede jeg af.

Dansen manglede

Jeg gik da de andre begyndte at danse. Jeg elsker at danse. Ville så gerne. Min ryg skreg “dét gør du bare ikke”. Mine ben hviskede “vi vil gerne prøve, men din ryg skælder ud”. Min ryg råbte (igen) “NU går du hjem i seng og tager noget smertestillende”. Min sjæl krammede mig og sagde “du danser bare en anden gang Heidi, en anden gang ven”.

Tømmermænd

Jeg drak sodavand og vand hele aftenen. Jeg ville ønske, jeg kunne hælde vodka i min sodavand, og bare være lidt tipsy og sådan “hey giv los sveske”, men når jeg drikker alkohol, mister jeg “min hjerne”, og det er den, der gør, at jeg kan gå, snakke og være i nuet. Alkohol slukker kontakten til min hjerne, og så ryger min balance, min gang, mit nærvær etc…

Derfor har jeg kun haft smertetømmermænd idag. De er ligesom “rigtige” tømmermænd bare uden opkast og junkfood-craving – men de ville have mere kage (læs slutn)…

Attak

Igår gav jeg al snak om attak et spark i røven. Det føltes så godt. Det vil jeg gøre imorgen, i overmorgen og i fremtiden – SÅ LÆNGE JEG KAN. Da jeg havde det store attak sidste år i marts, gik jeg på antiinflammatorisk kost uden sukker, uden gluten og  uden mælkeprodukter i tre måneder. Jeg kom igennem** attaket uden binyrebark-behandling. Jeg prøver denne gang også uden binyrebark, men med lidt mere LOOSE HAND. Så der er plads til lagkage og sodavand…

Dagen efter

Nanna, Tjalfe, Fjolle og jeg gik på tidlig eftermiddags-gåtur (jeg på scooter), og vi endte på en café med kage og kaffe. Så fin en kage og en skøn kop kaffe. Solen skinnede. Vi fortsatte på Solbjerg Kirkegård, hvor Fjolle fik jagtet egern med Nanna, og jeg fik listet mig afsted på gåben med søde, lille Tjalfe. Ham og jeg har et godt tempo. Vi passer bare lige i takt. Vimse vimse. Vi mødte en skøn Skt. Bernhards hund, der hed EGON. Ej, det var lige perfekt i mit tømmermænds-univers.

Vi var afsted i over to timer, og da jeg kom hjem, havde Jan lavet lækker mad – og derefter vaskede han op og satte sig i sofaen og ventede på en opringning fra sin datter – far-datter-søndagssnak (min far venter på snak med mig senere).

Et godt helbred er

Jeg kunne så sætte mig over til “skrive-bordet”, og forfatte dette lille skriv om min weekend med kage, dejlige mennesker, gode venner og en skøn mand, der passer (på) mig…

Jeg ønsker jer alle en vidunderlig uge to come. Må I få krammet mange, kysset en del – og må I huske,

at et godt helbred er den største rigdom i denne verden.

Møs fra Ibbe

**jeg siger IKKE, at vi skal droppe attakbehandling, jeg siger blot, at jeg gjorde det dengang – med succes