Spar nogle penge

Disse tre er brugt op – og skal til genbrug i Matas’ Retursystem

Reklame

Spar nogle penge

Spar penge. Gør det. Brug op, og vælg at bruge penge på skønhedsprodukter med omhu. Det er sommer, og pengene skal hellere gå til en is, at plukke jordbær eller et glas rosévin på en café. Pengene kan også bruges til et tæppe, der er kølende til hunden. De kan også gå til en lækker sushi-menu- eller til et par røde sko…

Jeg gør det

Jeg vil gerne give. Det er jeg en mester til. Jeg er ikke perfekt til at rydde op – men jeg er god til at dele ud. Denne sommer har jeg besluttet mig for at rydde ud i mine cremer – inden jeg må købe nye. Det er faktisk et hårdt “job”, men følelsen er fantastisk. Jeg har fortalt om mine tiltag på Instagram, og derinde har I fulgt med I min rejse, hvor jeg bruger op, og får brugt af alle mine rester af cremer og andet. I har opfordret mig til at dele om det herinde, så derfor dette indlæg – til inspiration.

Disse tre cremer har kun “bunden” tilbage, og de er igang med at blive brugt op.

Jeg giver i forvejen mine rester videre til veninder og naboer (og andre), så det er ikke nyt for mig. Dét, der er nyt dog, er at jeg også bruger resterne på mig selv. Det er så fedt, og jeg føler mig rig. Jeg sætter pengene (jeg ville have brugt på at købe en ny dagcreme) til side, og det gør, at jeg har råd til at købe mig et par sko (som jeg faktisk kan gå i). Det er jo fantastisk – og de blev købt igår…

Ecco’s røde sneakers – perfekte til mig
– og det var tid til nye sko, da de andre er slidt op

Opsparing

Jeg ved, hvor gode I er til at købe dét, jeg anbefaler. Det synes jeg, er så skønt – og jeg værdsætter jeres tillid højt. Men faktisk bliver jeg også glad, hvis I lige tager tre minutter extra til at “veje pengene” inden de ryger op af lommen; “skal jeg have dette produkt? er det nødvendigt? eller har jeg i virkeligheden lige noget, jeg skal have brugt op?”…

Så min opfordring på denne dag (og ALTID) er; spar pengene OP, hvis I har noget der ligner ret meget derhjemme – og få det brugt inden I køber nyt.

Opsparingen kan bestå af 100 kroner, hver gang I overvejer at købe et af de produkter, jeg fortæller om, og så alligevel finder noget der ligner i jeres gemmer… Pengene kan lægges til side – og så en dag har I pengene til lige netop dét produkt I mangler – og som I har brugt op…

Disse tre er tomme og to af dem skal til Matas’ Retursystem (Dr.Jart+ er fra Sephora)

De røde sko

Jeg købte et par røde sko for en lille måneds tid siden for netop sådan nogle penge, som jeg havde sparet op, hver gang jeg havde overvejet at jeg skulle ud at købe nogle beauty-produkter. Da de kom herhjem, og jeg skulle gå i dem, viste det sig, at jeg fik spasmer af dem i mine fødder, så jeg måtte sælge dem videre. En sød følger på Instagram kom hele vejen fra Ribe (hun havde et ærinde herovre i KBH) – og købte dem af mig. Igår fandt jeg et par røde sko, som jeg kan gå i uden at få spasmer i hverken ben eller fødder.

De røde sko kan ikke bruges til min hud, men de kan bruges til, at jeg kan gå med min hund. Jeg er glad – og jeg trængte virkelig til et par røde sko til at pynte i bunden af mine lange stænger, der har haft et hårdt halvår…

Jeg havde ikke haft råd til dem, hvis jeg havde købt dén ansigtscreme fra Decléor, som jeg har brugt op, eller den ansigtscreme fra Clarins, som jeg også har brugt op. Min opsparing bar frugt – og jeg er så glad for mine røde sko – og at mine ben igen kan gå – det skal fejres…

Gi’r det mening? ***

*** Jeg lever ikke af, at I SKAL KØBE dét, jeg skriver om, men mit hjerte banker for, at I får gode råd til, at få det bedre med jer selv og huden (ikke hunden – eller faktisk også den haha).

9 Comments
  1. Endnu engang har du ret. Jeg øver mig i at bruge op, men er desværre ikke så god til det endnu.
    Men det er dumt, for jeg bliver faktisk glad når jeg har en tom krukke. Fra nu af vil jeg tænke mig lidt om, før jeg køber et nyt produkt <3
    God sommer <3 <3

  2. Hej Ibbe

    Dejligt blok indlæg og hvor har du ret. Jeg er mega god til at falde for fristelsen, men den med skoene er god og den vil jeg tænke på næste gang! 🙌
    Tak for det…🙏🏼
    Kan se du også har brugt den Ginzing fra Origins , den har jeg lige købt igen igen …🤗
    Knus fra Berit

  3. Hej Ibbe

    Dejligt blok indlæg og hvor har du ret. Jeg er mega god til at falde for fristelsen, men den med skoene er god og den vil jeg tænke på næste gang! 🙌
    Tak for det…🙏🏼
    Kan se du også har brugt den Ginzing fra Origins , den har jeg
    lige købt igen igen …🤗
    Knus fra Berit

  4. Fedt indlæg – jeg bruger også alting op😊 Jeg kan sagtens have gang i 2 natcreme og 2 dagcreme på én gang, men de bliver brugt op og det samme gør mine sera osv.
    Hvis der er produkter, der ikke fungerer for min hud, så ryger de straks videre til en veninde. Jeg lader det ikke bare blive for gammelt på en hylde😊 #1empty1newbie

  5. Tak for en super dejlig blog og fordi du er så down to earth og ærlig om tingene!
    Jeg har lige klippet min Origins Ginzing teinted dagcreme tube op for at få resterne ud og puttet det i en af de der prøvebøtter fra Bodyshop – der er helt sikkert til to dage mere bare ved at gøre det! Jeg ønsker mig altid mine beauty produkter i gave og spare på den måde også penge, som jeg så kan bruge på min hobby eller andet luksus 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>