Det er faktisk umanerlig nemt at være glutenfri. Jeg er sådan lidt rystet. Jeg troede, at det ville være svært, men min elskede Mettemus havde sagt de kloge ord til mig “Ib, det er jo ikke meget anderledes end den måde du lever på, idet du lever så sundt, du skal bare undgå gluten”.Nå, ja kloge højtuddannede møgunge, det er da sandt.
Jeg har ikke bagt glutenfrie søde sager endnu, og jeg har ikke lavet opskrifter fra min bog om Glutenfri kost endnu. Jeg har blot spist dét jeg i forvejen havde herhjemme, der er uden gluten. Jeg har spist stenalderbrød og grøntsager, æg og økologisk kylling. Jeg har drukket te og glutenfri rismælk – og vand og grøn te i gigant mængder.
Jeg er meget bevidst om de her fire uger. De skal gennemføres med succes.
I næste uge holder vi ferie, og dem der kommer forbi i vores hjem, får glutenfri kost som valgmulighed, men der vil også være “almindelig” mad (Jan er jo ikke ramt af glutenfeber – så jeg laver, som sædvanligt, to forskellige retter hver dag) .
Jeg gør, eller VI GØR, det bedste for ikke at gøre det besværligt. Jan er en stor støtte.
Jeg føler, at jeg taber mig, men jeg vejer mig først igen den 15.oktober, hvor en jeg elsker, har fødselsdag. Jeg vil veje mig om morgenen og sammenligne med den vægt, der lyste i mine (og lægens øjne) sidste torsdag.
Jeg kan ikke mærke noget i fysikken. Der er ikke færre smerter eller færre spasmer – endnu. TING TA’R TID. Dog har jeg den rareste linde afføring, og dér må jeg råbe et stort tak til stenalderbrødet…
Skriv et svar