A moment of truth.
Stol på mig, når jeg skriver:
jeg kysser gerne sclerose farvel.
Jeg ville ønske, at det var så enkelt.
At jeg ved at påføre mig en rædselsfuld læbestift og nuppe et billede – på magisk vis er sluppet for MS og sygdommens tag i min krop.
På dage, hvor MS’en er ekstra “fræk”, har den også tag i min sjæl.
Men mestendels har den et godt greb i min krop…
Billedet er taget efter en tur hos Hjælpemiddelcentralen idag.
Hva’ fanden skal jeg på en Hjælpemiddelcentral?
Jeg er 42 år – i min bedste alder – og jeg skal alligevel derop og prøve en stå støtte stol, da jeg har frække ben og svimmelhed i løbet af dagen (på en fræk dag) – og derfor må jeg atter takke JA TAK til endnu et hjælpemiddel – atter et hjælpemiddel…
Jeg har haft stå støtte stol før.
Men da jeg fik det bedre og bedre i 2007 ringede jeg og sagde “TAK FOR LÅN KOM OG HENT STOL, ROLLATOR og STOK”. Kommunen kom, og Jan og jeg fejrede dagen med færre hjælpemidler i hjemmet med go’ sex og champagne!
Det føltes som at gå på Den grønne mil – at tage derop idag. Jeg havde sommerfugle i maven – og har i nat drømt at jeg blev spændt fast i en hospitalsseng og låst inde deroppe – leg lidt med den drøm Freud.
Jan kørte mig derop. De andre gange har jeg kørt på scooteren derop og taget en elevator op til de søde ergoterapeuter/socialrådgivere – men idag var jeg jo til bens – og tog trappen.
Da jeg gik op af trappen, mødte denne gamle kørestol mit blik. Jeg mærkede tårene presse på…
“Hey”, sagde den, “hva’ fanden er du så ked af – nogle har briller – det er sgu da værre – for så skal du selv ha’ pengepungen op. (jeg tror, kørestolen var lidt jysk).
Jeg sys’, at du skal være stolt af dig selv. De første mange år med din diagnose kunne du gå max 200 meter inden dine ben gav op. Så tog du ansvar for din krop, skiftede din medicin ud, begyndte at træne HVER DAG og dit liv blev forandret. Du kæmpede dig op til at kunne gå med din gamle hund Blop – og nu går du hver dag ture med TO hunde.
Drop dit ynke-humør – vær dog glad for at du kan få lidt hjælp fra en stol.
Fra en stol – vi taler ikke om en elektrisk kørestol eller noget. Det er en stol, der skal hjælpe dig, når du skal lave mad. Den skal hjælpe dig på dage hvor du er svimmel.
Og den er ikke engang grim. Nej, du IB, jeg sys’ s’gu du skal ranke ryggen og smile til mit personale”
Jeg er ikke enig i alt, hvad den gamle kloge Åge kørestol sagde til mig, men jeg mærkede noget indeni – efter mødet.
Jeg rankede lige ryggen lidt mere.
Jeg løftede lige hagen lidt op.
Jeg mødte de venlige socialrådgivere med et bredere smil.
Den havde s’gu fat i noget, den gamle…
Ind i bilen blev mine to nye hjælpemidler smidt, en ny badebænk (den anden har jeg haft i 12 år!) og min nye stol.
Jeg tog elevatoren ned til Jan og bilen – og fik slet ikke sagt tak til den kloge, gamle kørestol.
Jeg sender den et postkort.
Jeg kysser gerne sclerose farvel.
Jeg ville ønske, at det var så enkelt.
Billedet med den grønne kyssemund har jeg taget – imens jeg sidder på min nye stol og tænker på mine snart 13 år med sclerose.
Efter billedet blev taget gik jeg ind og kyssede Jan. Snot og tårer var tørret – så godt som – væk.
Så sad vi der begge to med grøn læbestift smurt ud over det hele – og lidt snot og så begyndte vi at grine…
En af dagene sender jeg dette postkort til den gamle kørestol sammen med Vaselineolie – syrefri – for han fortjener det bedste…
Hvis du gerne vil hjælpe med at kysse sclerose farvel
– så kan du gøre det LIGE HER
Kit Bjerre Duus skriver
Min modige, smukke, favnende, kærlige, givende og helt igennem vidunderlige veninde❤❤❤❤❤
Ankersen skriver
Dejligste Duus – jeg var ikke vidunderlig på vejen op af de trapper idag – jeg var en lille lort
Marianne skriver
Sød historie med megen alvor bag…
Vi slæber rundt på alt for meget bagage…
Godt du fik vendt det hele positivt og kan se det fantastiske i at du nu kan gå og huske på at alle dage ikke er dårlige dage.. For der er heldigvis flest af de gode 😀
Og Jan, ja ham skal du knuselske præcis som du gør det!!
Ibbe skriver
I do – I will – I can <3
Tak
Lille Ib skriver
Kys og kærlighed fra Lille Ib. Så smukt skrevet – sidder nu her med tårer i øjnene er glad og stolt af at være ven med sådan en fantastisk kvinde som du er!
Store Ib skriver
DU ER MIN LILLE VEN MED DET STORE HJERTE – tak for dine ord <3
Lea skriver
Vi er alle en lille lort engang imellem❤
Lille lort skriver
Ja – vi er
Mig og Uf skriver
Sødeste Ibber
Vi ææælsker dig(!) fordi du er dig…og dermed også alt det udstyr det måtte følge med for du kan være dig. Kæmpe kram med savn fra os:-*
Blop og Fjolles Mutti skriver
Tak kære jer – jeg ved i ikke bedømmer mig på udstyr – og det er dejligt
Sus skriver
Sødeste, modigste Ib. Så var det et lidt uhyggeligt billede..? Undskyld, det var en malplaceret respons jeg gav på fb. <3
Jeg kan godt lide kørestolens ord. Jeg håber, du tog dem ind. Helt derind hvor det kan være svært at få de kloge ord til at varme.
Kim skriver
Du har et hjerte der er så stort ! ….
Tak for endnu en inspiration … jeg elsker dine ærlige ord – og det skaber mange gange at man bliver nødt til – man SKAL sgu reflektere over sit eget liv.
Tak Heidi … fordi du er dig … sender dig et lille fingerkys
😉
Kim
Din storesøster Ib att Sus skriver
DU må altid ytre dig på mig og min væg – altid. Jeg ved jo HVEM du er <3 Du er jo min elskede Sus – og det var uhyggeligt at tage billedet
Ibs hjørne skriver
Du fandt på Ib’s hjørne – tak fordi du SÅ mig Kim … Kaffe – næste gang du er i Cph eller jeg er i Spain? Det skal vi <3 Tak for ord – tak for
tillid… Tak for dit forum sclerose.info – som fik mig igang med at skrive …
Lisa Mandrup Hansen skriver
Hejsa..
Så fint skrevet! Det er skisme en klog stol du mødte på vejen 😉 Og godt at du alligevel lyttede til noget af det den “sagde”.
Jeg er selv Ergoterapeut og bevilliger hjælpemidler til dagligt. Jeg har fuld forståelse for, at det kan føles som et nederlag at skulle have et hjælpemiddel, da det er en evig reminder om din sygdom.
Når jeg er ude hos mine borgere prøver jeg på, at få dem til at vende det til noget positivt, at få et hjælpemiddel. Se hjælpemidlet som en mulighed for, at du kan rationalisere din energi, kræfter og ressourcer og bruge dem et andet sted – et andet sted hvor det er sjovere at bruge dem. Jeg er sikker på, at du føler større livskvalitet når du er sammen med dine hunde, din mand eller dine veninder, end når du står i køkkenet og skræller gulerødder og kartofler. Se hjælpemidlet som en medspiller som vil dig det bedste <3
Ej, håber ikke det er alt for træls, at der lige kommer sådan en “ergo-smøre” fra mig.. Men sådan er de “ergo-hoveder” de kan ikke blande sig udenom 😉
Ibbe skriver
Det er helt fint Lisa. Hjælpemidler har jeg rigeligt af… Manuel kørestol, fiks roolator, badebænk, toiletforhøjer og el scooter og alle ergo’er jeg har mødt har været skønne… Hjælpemidler er MINE VENNER, følelsen af at skulle gå tilbage til et Hjælpemiddel jeg var “sluppet af med” udløste tårerne…
Lisa Mandrup Hansen skriver
Fuldt forståeligt 🙂
Lars M skriver
Scleroseforeningen er heldige at have din støtte.
Din formidling er formidabel.
Tak for din meget flotte indsats
Lars Mikkelsen, Vanløse
Ibbe skriver
Tak Lars, de har min støtte i det meste… Men især med denne kopi af den australske kysse kampagne…
Tak for ros
Ib