Sunkissed Pearls fra Elizabeth Arden

Sunkissed Pearls Limited Edition Color Collection by Elizabeth Arden

Dengang. I min Matas-tid. Selvom jeg var helsekost-ansvarlig, og mest stod i helsekost-afdelingen, kunne et nyt look fra et af de mange high-cosmetic-firmaer altid få mig lokket over i Beauty-afdelingen. Jeg elskede, når nye trends og nye looks ramte vores butik. De nye looks varslede årstidsskift, og sommerlooks var mine favoritter.

Da jeg så Elizabeth Ardens Sunkissed Pearls blev jeg så glad. Det mindede mig om en svunden tid, hvor jeg hver dag kunne dykke ned i forskellig makeup, da det var lige der, hvor jeg var allermest glad; på mit arbejde  – i min Matas.

Selvom jeg ikke arbejder mere, giver min hobby mig, som blogger, stadig mulighed for at lege med nyheder, og det gør mig så glad – helt ind i sjælen. Jeg er taknemmelig.

Sunkissed Pearls-kollektionen fås i Magasin og Salling i Limited Edition.

Sunkissed Pearls består af:

Sunkissed Pearls Bronzer and Highlighter Warm – eller Deep Pearls kr 315

Den findes i to farver. Jeg har leget med 01 Warm Pearls (lys/medium). Den indeholder E-vitamin, arganolie og illuminserende mineraler. Jeg bruger den med en kabukibørste – enten de tre toner blandet sammen eller hver for sig som hhv bronzer og highlighter. Den holder fantastisk – hele dagen.

Sunkissed Pearls Cream Eye Shadow Stylo Bronze Pearl, Fresh Water Pearl eller Blue Pearl kr 215

Det er sommer penne. Findes i tre farver. Fresh Water Pearl (02) er min favorit. Jeg bruger den omkring hele øjet – tæt på vippekanten – og det giver det smukkeste sommerlook. Der er plejende ingredienser som E-vitamin og aloe vera i “Stylo’en”. Produktet har en indbygget blyantspidser (den sidder i enden), så det er muligt at lave flotte “wings”. Den kan også bruges over hele låget og tones ud med en god øjenskyggebørste.

Sunkissed Pearls Gel Eye Liner Deep Sea Pearl kr 185

Jeg har prøvet mange gel-eyeliners. Dette er den bedste, jeg har ejet. Den virker ikke udtørrende og sammenkrøllende!. Den sidder P E R F E K T hele dagen, og den påføres med den fineste lille medfølgende  skrå børste, der gør det så nemt, for selv en spasser med sovende arme, at påføre. GO GET IT. It’s a musthave. God pris.

Sunkissed Pearls Lip Gloss Trio kr 300

MUSTHAVE’s too. Simpelthen. Go get it tigerS. Lækre, blødgørende, farveglitrende, plejende og luksussvedige lipgloss’er. Tre farver; pink, koral og berry. Indeholder mango og sheasmør.

På Facebook har jeg flashet lidt af looket den sidste uges tid. Du finder min Facebook-side HER

#sunkissedpearls #elizabetharden limitededition #magasinogsalling


Warm Pearls 01
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>