Ugens fantastiske fire hunde del 3
Bella – hun fylder 10 år den 28.august. Emma kendte vi også (forgængerne, der leger med Blop i himlen i dag). Hun var også en sort labrador. Blop elskede hende. Emma var mere sådan en laid back-type, hvor Bella er mere sådan “hey, jeg er klar nu, kom nu, er du?, hva hva hva – skal vi lege? Gider du kaste en bold, nuuuu?”. Igen går sorte labradors helt ind under huden på mig. Det gjorde Emma. Det gør Bella idag. Fjolle er fan af hende, ser op til hende, men synes hun er lidt irriterende, når hun gør af mig for at gå nogle godbidder. Fjolle synes, at det er uopdragent, og så siger han det til hende, på hundsk; “vov vov vov”. Vi møder altid Bella i Lindevangs Parken. Det er altid trygt, sjovt og hyggeligt.
Fjolle er i sommerhumør. Derfor får bollebamsen en ordentlig tur på terrassen. Hm…
Fjolle og Malthe Emil
har noget særligt sammen. Malthe er så dygtig til at læse Fjolles grænser. Han har nemlig nogle grænser for, hvad han kan lide. Hvis grænserne overskrides løber han bare væk eller gør to korte gø – vov vov. Jeg er så stolt af vores barnebarn, at han forstår sig så godt på hundes signaler. De har en fin symbiose. Blop og Malthe var også pals. Den historie vil jeg fortælle en anden gang.
Så er der Filippa. Hun er ikke fyldt et år endnu. Hun er så fin og kær. Lige fra hun var lille hvalp har Fjolle og jeg mødt hende i Lindevangs Parken. Fjolle accepterer hende, er mild og er den stille onkel overfor hende.
Oscar
er Christian’s hund (Jan’s søns hund). Den er den mildeste King Charles, så sød og mild og tålmodig. Malthe elsker ham, og omvendt. Oscar er ligeså stort et madøre som Blop var. Blop og Oscar var gode venner. Blop var så sød ved ham, og så god til at byde ham velkomme i familien. Det er vi nogle stykker i familien (PC og CHR) der aldrig glemmer. Da Fjolle kom ind i familien, var det Oscars tur til at være mild og overbærende (som Blop var ved ham). Og det hele gik op i en højere enhed – med tre hanhunde i familien…
Jeg håber, at vi får en sød tæve i familien en dag…
Birgitte schuster skriver
Dejlig hundehistorie 🤗 og helt fantastisk som de tre hanhunde kunne sammen. Har selv haft to hanner og der var godt nok en periode hvor den yngste(Luca) vil bestemme og det vil den ældste ikke finde sig i (Oskar) Det var faktisk ikke så sjovt
ibbyheart skriver
Tak for ord og historie Birgitte 🐶🐶