“Vil du købe min certificerede fætter” 

Siden jeg var barn har jeg skrevet protestbreve.
Jeg kan godt lide at protestere på skrift.
Folketingsmedlemmer og store frække og onde virksomheder har hørt fra Heidi Ankersen.
Nogle gange har jeg fået svar tilbage – andre gange har mit skriv være luft.

En dråbe i havet mener nogen – en dråbe med en stemme mener jeg!

I sidste uge så jeg at Dyrenes Beskyttelse, som jeg er trofast mangeårigt medlem af, havde lavet et armbånd. Det var et armbånd, der skulle yde støtte via salg til dyr i nød. Det kostede kr 150 – og så ret fikst ud…
Men så så jeg, at der stod, det var lavet i læder, godt nok certificeret læder (tsk tsk tsk) – men læder…

“Hey, vi vil gerne samle penge ind til dig søde ko i et landbrug, hvor du ikke behandles fair, men vi slagter lige din fætter, der er certificeret og sætter noget pynt på ham – og sælger hans skind med charms på – og får lidt gryn i kassen til dit velbefindende”…

Nej, vel?!

Så jeg skrev noget ala det ovenstående og sendte det til PR-afdelingen i Dyrenes Beskyttelse.
Allerede dagen efter fik jeg denne mail:

Kære Heidi Ankersen

Armbåndet er lavet i ægte læder, og ikke i syntetisk læder. 

Dyrenes Beskyttelse er ikke imod, at dyr indgår i produkter, såfremt dyrenes opvækst er sket under hensyntagen til dyrenes behov, samt at aflivningen sker uden unødig stress og smerte for dyret. Det gælder for kød, læder og andre animalske produkter.  Derfor valgte vi at få produceret de pågældende armbånd i certificeret læder, en certificering der giver os en sikkerhed for at dyrene er blevet behandlet ordentligt. 

Vi har dog fået mange henvendelser som din omkring armbåndet, og har derfor besluttet ikke at producere flere produkter i læder, når de armbånd vi har på lager, er blevet solgt. 

Bedste hilsener
Louise

…………………………
Louise Fibiger Ravnkilde
Kommunikationsmedarbejder

Så denne gang var der andre “dråber” derude, der havde tænkt ligesom mig.
Og det gør mig glad i hjertet.

Som de sang i 1999 for Kosovo:
“Selv en dråbe giver ringe i verden min ven”.

Det nytter at bruge sin stemme!
Glem aldrig at en dråbe er ret unik i sig selv – men sammen med andre kan en dråbe vokse fra en vandpyt til et stort og smukt hav <3 <3 <3 

Picture

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>