Der var s’gu magi i det studie. I var så gode ved mig. Og jeg vaklede rundt og sys det var så svært at være modellos, men i fik mig til at grine og slappe af – yeah
Jeg glæder mig til vi snart ses igen Dejlige Wedel
Wuauw… Jeg er selv kronisk ryg/smertepatient men klarer mig nogenlunde med medicin. En dag så jeg en pige omkring min alder, lidt yngre, vil skyde på hun var ca 30 år – med rolator… Selv med rolator var hun meget besværet. Hun var inde i H&M og shoppe… Er du gal det flyttede altså lige mit fokus lidt!! Jeg har brug for flere hvil i løbet af dagen, generelt. Og så er der gode dage og dumme dage. Nogle gange bliver/blev jeg vildt frustreret over at jeg ikke bare kunne tonse derudaf en hel dag som andre! Men mødet med den unge pige med rolator ændrede det!! Jeg kan trods alt næsten det samme som andre 2-3 timer ad gangen!! Men hjælpemidler ER da en “gave”!! Man skal da klart bruge de hjælpemidler der er, der netop kan hjælpe en i hverdagen!! Du kan “gå” en tur, tage ud og shoppe osv. Det kunne du ikke uden dine trillende ben 😉 Så hjælpemidler bør man ikke se som en belastning, noget negativt. De hjælper nemlig :p
Kære Lisa Jeg har også en rollator. Den hedder Oscar, er fra Sverige og den er rød. Den har jeg fået af Frederiksberg kommune og jeg er så glad for den. hjælpemidler hjælper yes
Sødeste vidunderligt smukke pige, kære Heidi. Hvor du dog skriver godt! 🙂 Jeg tror nok jeg også ville tude længe, og så håber jeg at jeg ville finde den styrke du synes at have, og få det aller bedste ud af livet. Du er så givende, og ved du, jeg husker første gang jeg mødte dig, derude i Farum 😉 jeg har siden da set dig, og set op til dig som den dygtige smilende og kønne kompetente pige du er. Din udstråling gør at jeg ser dig, og ikke dig på hjul. Jeg er ikke skræmt af sygdom, handikap eller hjælpemidler, og jeg tror på at måden vi bliver mødt på af omverdenen afspejles i hvordan vi selv møder omverdenen. (Bortset fra enkelte muffins, men, de har måske også bare en dårlig dag, og har merre brug for et kram…eller i hvert fald et smil) en af mine mottoer er “Be kind, for everone you meet is fighting a hard battle” … Det klarere jeg ikke altid, men jeg prøver. 🙂 🙂 🙂 <3 <3 <3 <3
jeg elsker dig sgu Vibe <3 for fanden – vil du ha en tur på scootie når vi ses i Cph, så får du det fanme hahaha <3 i hvert fald får du en tur i min krammemaskine
Hahahaha hihihi. Jeg vil gerne prøvekøre din (H)Ibmobile 😉 men du skal med i sidevogn så, og så gi’r vi den gas ned ad Strøget, op ad Købmagergade, op i Rundetårn, ….nå, nej, det kører vist helt af sporet her, …..men en tur i kramme maskinen det kan vi gi’ hinanden. Yep yep yeeep. 🙂 du sgu’ sød Fritz 🙂 😀 håber du kan sove godt i nat, uden smerter og spasmer <3 <3 <3
Du forstår altid at stille sådan nogle gode spørgsmål. Godt hun tog udfordringen op og reflekterede… Jeg tager ALDRIG mine ben for givet. Og jeg ville også HADE at skulle have en scooter, men jeg ville nok have en større trang til at komme ud i livet end for at bure mig inde…. Sååå det ville nok ende med at jeg så den som et fedt hjælpemiddel… trods alt..
Fra Hjertet Tak for jer og dagen sammen med jer to skønne skønne kvinder Tak for jeg var med til at dele denne vidunderlige oplevelse med jer to ! og Ja Sådan en dag som igår gør livet værd at leve.
Hjælpemidler er en gave!!! For dem, der har brug for det. Jeg er een af dem….. Jeg er 45 år og har rollator og en masse hjælpemidler i hjemmet. Jeg slugte de første 10 kameler da de første hjælpemidler kom ind i huset. Græd mine modige tårer mens jeg sad på badebænken og var tavs mens jeg sad på stå/støttestolen og lavede mad- men jeg fandt ud af de hjalp mig i hverdagen . Så strejkede mine ben… Og en rollator kom indenfor dørene. Jeg skulede efter den og havde allermest lyst til at sparke til den…. Jeg tyggede endnu et par kameler og så gik jeg- afsted med rollator og forberedt på masser sf blikke og spørgsmål. Det var slet ikke rart i starten… Nu rører det mig ikke længere…. Næste step bliver sådan en fin el scooter som din. Det går nu nok…. Det skal det jo og det giver jo også en frihed….
christina wedel skriver
Kære Smukke IB
Sådan en dag som igår gør livet værd at leve. Din ånd og dit væsen.
Glæder mig til mere med dig og mig!
kram
Ibbe skriver
Der var s’gu magi i det studie. I var så gode ved mig. Og jeg vaklede rundt og sys det var så svært at være modellos, men i fik mig til at grine og slappe af – yeah
Jeg glæder mig til vi snart ses igen
Dejlige Wedel
Ib
Lisa skriver
Wuauw…
Jeg er selv kronisk ryg/smertepatient men klarer mig nogenlunde med medicin. En dag så jeg en pige omkring min alder, lidt yngre, vil skyde på hun var ca 30 år – med rolator… Selv med rolator var hun meget besværet. Hun var inde i H&M og shoppe… Er du gal det flyttede altså lige mit fokus lidt!! Jeg har brug for flere hvil i løbet af dagen, generelt. Og så er der gode dage og dumme dage. Nogle gange bliver/blev jeg vildt frustreret over at jeg ikke bare kunne tonse derudaf en hel dag som andre! Men mødet med den unge pige med rolator ændrede det!! Jeg kan trods alt næsten det samme som andre 2-3 timer ad gangen!!
Men hjælpemidler ER da en “gave”!! Man skal da klart bruge de hjælpemidler der er, der netop kan hjælpe en i hverdagen!! Du kan “gå” en tur, tage ud og shoppe osv. Det kunne du ikke uden dine trillende ben 😉 Så hjælpemidler bør man ikke se som en belastning, noget negativt. De hjælper nemlig :p
Ibbe skriver
Kære Lisa
Jeg har også en rollator.
Den hedder Oscar, er fra Sverige og den er rød.
Den har jeg fået af Frederiksberg kommune og jeg er så glad for den.
hjælpemidler hjælper
yes
Ib <3
Vibe Kjaedegaard skriver
Sødeste vidunderligt smukke pige, kære Heidi. Hvor du dog skriver godt! 🙂 Jeg tror nok jeg også ville tude længe, og så håber jeg at jeg ville finde den styrke du synes at have, og få det aller bedste ud af livet. Du er så givende, og ved du, jeg husker første gang jeg mødte dig, derude i Farum 😉 jeg har siden da set dig, og set op til dig som den dygtige smilende og kønne kompetente pige du er. Din udstråling gør at jeg ser dig, og ikke dig på hjul. Jeg er ikke skræmt af sygdom, handikap eller hjælpemidler, og jeg tror på at måden vi bliver mødt på af omverdenen afspejles i hvordan vi selv møder omverdenen. (Bortset fra enkelte muffins, men, de har måske også bare en dårlig dag, og har merre brug for et kram…eller i hvert fald et smil) en af mine mottoer er “Be kind, for everone you meet is fighting a hard battle” … Det klarere jeg ikke altid, men jeg prøver. 🙂 🙂 🙂 <3 <3 <3 <3
Ibbe skriver
jeg elsker dig sgu Vibe <3 for fanden – vil du ha en tur på scootie når vi ses i Cph, så får du det fanme hahaha <3 i hvert fald får du en tur i min krammemaskine
Vibe Kjaedegaard skriver
Hahahaha hihihi. Jeg vil gerne prøvekøre din (H)Ibmobile 😉 men du skal med i sidevogn så, og så gi’r vi den gas ned ad Strøget, op ad Købmagergade, op i Rundetårn, ….nå, nej, det kører vist helt af sporet her, …..men en tur i kramme maskinen det kan vi gi’ hinanden. Yep yep yeeep. 🙂 du sgu’ sød Fritz 🙂 😀 håber du kan sove godt i nat, uden smerter og spasmer <3 <3 <3
Marianne Wie skriver
Du forstår altid at stille sådan nogle gode spørgsmål. Godt hun tog udfordringen op og reflekterede…
Jeg tager ALDRIG mine ben for givet. Og jeg ville også HADE at skulle have en scooter, men jeg ville nok have en større trang til at komme ud i livet end for at bure mig inde….
Sååå det ville nok ende med at jeg så den som et fedt hjælpemiddel… trods alt..
elona sjøgren skriver
Kære Ib og Christina
Fra Hjertet Tak for jer og dagen sammen med jer to skønne skønne kvinder Tak for jeg var med til at dele denne vidunderlige oplevelse med jer to
!
og Ja Sådan en dag som igår gør livet værd at leve.
Kram og Kærlighed til jer to dejlige sjæle.
Ibbe skriver
Elona, ja livet er værd at leve og vi lever og er og giver og tager imod. Tak dejlige E – for alt
Glæder mig til at se billederne så meget at jeg har lidt mavepine, en dejlig mavepine
Marianne skriver
Kæreste Ib – du er et af mine største forbilleder mht. at takle denne, til tider rigtig dumme, sygdom. I love you fore it ❤️
Ibbe skriver
Maranne’r i er nogle dejlige nogle ❤️❤️
Heidi Kjeldgaard skriver
Hjælpemidler er en gave!!! For dem, der har brug for det. Jeg er een af dem….. Jeg er 45 år og har rollator og en masse hjælpemidler i hjemmet.
Jeg slugte de første 10 kameler da de første hjælpemidler kom ind i huset. Græd mine modige tårer mens jeg sad på badebænken og var tavs mens jeg sad på stå/støttestolen og lavede mad- men jeg fandt ud af de hjalp mig i hverdagen . Så strejkede mine ben… Og en rollator kom indenfor dørene. Jeg skulede efter den og havde allermest lyst til at sparke til den…. Jeg tyggede endnu et par kameler og så gik jeg- afsted med rollator og forberedt på masser sf blikke og spørgsmål. Det var slet ikke rart i starten… Nu rører det mig ikke længere…. Næste step bliver sådan en fin el scooter som din. Det går nu nok…. Det skal det jo og det giver jo også en frihed….
Så kram til dig fra mig 🙂