Et nederlag.
En lussing lige i ansigtet.
En såret stolthed.
En følelse af mindreværd.
Erkendelse.
Begrænsning.
Mødet med min begrænsning.
Nederlag.
Hjem.
Hjem igen.
I Jans favn.
Med tårer.
“Kys mine tårer bort, skat”.
“Skal jeg lave en kop te til dig?”
“Ja, tak – chai te.
“Skal jeg tage dine yogating ind i stuen?”
“Ja, tak – skat – dem alle sammen – du er sød”.
…
Jeg skulle lige nu have været til et foredrag.
Et foredrag om det jeg elsker højt – hunde.
Jeg kom ind.
Jeg så mig omkring.
Der var så mange mennesker.
De var overalt.
Der var så trangt. Stolene stod alt for tæt.
Mine ben skreg “gå hjem igen – her kan vi ikke sidde”.
Min ryg skreg “gå hjem igen – jeg kan ikke bevæge mig på den stol”.
Min hjerne skreg “jeg kan ikke koncentrere mig her”
Jeg lyttede.
Jeg vendte om.
Jeg gik ud af døren.
Arrangøren stod ved døren.
“Ib, fortrød du?”
“Nej, jeg erkendte blot min begrænsning”.
Det er ikke rart.
Det er faktisk knaldhamrende hårdt.
Jeg erkendte min begrænsning.
Yogaen redder mig nu.
Jeg sidder på min yogapølle og skriver dette med en kop chai te, som Jan har lavet, ved min side.
Erkendelse kan flytte bjerge -bjerge af følelser af nederlag og sorg.
Tro kan flytte bjerge, og jeg tror, der kommer et foredrag en anden gang, måske et andet sted, hvor det ikke er så trangt. Et sted, hvor der er plads til en handicappet med lange stænger og kognetive udfordringer.
Jeg tror på det.
Mine tårer er kysset væk fra mine kinder.
Jans læber er lidt salte nu.
Nu vil jeg lave lidt yoga og finde en plads i Universet, hvor der er plads til sådan en som mig.
Jeg skaber selv pladsen med yogaen.
Yogaen redder mig igen.
Er du god til at erkende dine begrænsninger?
Kender du det med at sluge en kamel, der har så store pukler, at de sætter sig på tværs i halsen?
Det gjorde jeg i aften, da jeg vendte om – og gik ud af døren.
Jeg erkendte – og jeg kom hjem til kærlighed, skønne hunde og yoga.
Så er livet ikke så ringe endda …
HUSK du kan vinde en fantastisk YOGA bog et andet sted på bloggen – lige
Pernillle Frandsen skriver
Åh altså dig kærlige tanker din vej jeg vil dog sige at være i stand til at erkende sin begrænsning er kæmpe sejt. Jeg havde nok siddet der endnu med kaos i hovedet og intet overhoved fået ud af det men stadig ikke stærk nok til at være mig selv tro. Meeeeen jeg kommer der til også tak for dig og dine opdateringer.
Ibbe skriver
Pernille Frandsen – du er sød v mig. Vi må støtte hinanden – jeg er bag dig, lige på din skulder som en tyk og smuk papegøje der råber “mærk efter Pernille – gå hjem og smæk benene op – sig stop – poppedreng ha sukker ” ❤️
Louise Djernes skriver
At erkende sine udfordringer i livet er at sejre, husk når man lukker en dør åbner der sig en anden….
Pernille Frandsen skriver
Det vil jeg huske kan du tro, hver gang jeg ikke lytter til mine begrænsninger vil jeg høre poppedrengen i mit øre TAK Skønne dig
Ibbe skriver
Du har ret Louise D
Sophie Agger skriver
Husk hundekysser!
Anja D skriver
❤️❤️😘
Ibbe skriver
Ja det husker jeg altid ❤️Sofie
Ibbe skriver
Hov Sophie ❤️❤️❤️
Kys til Anja D
Vibe Kjaedegaard skriver
Kæreste Ibbe <3 at skulle sluge kameler, der er alt for store, og sætter sig fast, så man slet ikke kan trække vejret, jo, det kender jeg desværre godt. At være stærk og ærlig nok til at erkende sine begrænsninger, … Det arbejdes der på 🙂 <3 møg at du måtte gå glip af noget du sådan havde glædet dig til, men igen, hvor er du velsignet med en dejlig kindred spirit, i Jan. Som du selv siger, livet er ikke så ringe endda. Sender stor portion positiv kram til dig, selv sidder jeg med en kop ingefær, citron og honning bryg. Ingen forkølelse, men det smager jo godt, og er dejligt for krop og sjæl. <3 <3 <3 <3. 🙂
Ibbe skriver
Vi sku sidde sammen og søbe i Honning og ingefær Vibe din dejlige pige ❤️
Vibe kjaedegaard skriver
Det gør vi bestemt en dag, søde Ibbe, og indtil da skal du have denne her lille søde irske ( jeg er også lidt pjattet med det irske) velsignelse med på vejen.
May the road rise to meet you
May the wind be always on your back
May the sun shine warm upon your face
The rains fall soft upon your fields
And until we meet again
May God hold you in the palm of his hand.
Den lærte jeg for mange år siden i England, og den har bare siddet fast lige siden.
Knus og sov rigtig godt i ske med din dejlige mand 🙂 <3
Birthe R. Nygaard skriver
Jeg har været der de sidste par dage. Suk. Zet er så hårdt at lide nederlag. I min iver efter nogle dage i sengen – kemoen åd min energi fuldt og helt. Da jeg troede, at nu var jeg sådan lidt frisk igen, kvalmen, metalsmagen, kemosveden var skredet, gjorde jeg mig erfaringer på den hårde måde.
Jeg skulle igang, ud og være social, købe ind selv, så fik jeg nemlig købt alt det, som jeg alligevel ikke havde lyst til at spise. Fik kysset mine børnebørn. Det var nu ikke værst. Næh. Jeg skulle have ordnet negle, købt en ny udviklingsbog, som jeg fejlagtigt havde givet til en ukendt. Ellers havde jeg nok bare lånt den tilbage. Fik den ikke. . Selv købe garn, selv gøre alt muligt. Skulle jo nå så meget inden næste kemokur.
Tjahh. Hvad kan jeg så lære af det. ??
Joh.. Jeg fik lært, at det er klogt at læse det materiale, som jeg har fået på Onkologisk Afd. om TRÆTHED. Tre dage i sengen. Jeg skulle i bad, orkede det ikke. Jeg skulle spise masser af protein, powermad og drikke rigeligt. .med vand altså.
Det lykkedes først efter at jeg i eftermiddag fik spildt aroniasaft ned af benene og i sengen.
Fedtmule måtte have rent sengetøj på og erkende, at det kan være tungt at løfte glasset. Jeg kom i bad med hjælp fra min mand. Hold op, hvor er det svært at være svag. Det er svært ikke at kunne det, som man gerne vil.
Jeg har så lært på den hårde og forkerte måde, at jeg skal prioritere. Ellers kommer jeg ikke i kemo på torsdag og fredag. Og ddt skal jeg bare. Møgkemo du bliver aldrig min ven.
Men det skal overstås.
Det var så synd for dig Ib, at du ikke fik dit ønske opfyldt i dag.
Det jeg har, går jo over engang, når jeg er færdigbehandlet og genoptrænet igen.
♥ Godt du har en dejlig mand, dine skønne hunde, dit gode humør – trods MS den møgsygdom.
Knus til dig
Fra Birthe R. Nygaard
Ibbe skriver
Tak dejlige Vibe –
Ibbe skriver
Skønne fighter Birthe – sammen er vi stærkere. Imorgen tager jeg på Herlev og hjælper nogle kræft ramte kvind
Ibbe skriver
Kræft ramte kvinder med at føle sig smukke igen – for foreningen Look Good feel better ❤️
Lone Wegener skriver
Kære, dejlige Ib,
yogaen redder mig tit, jeg kalder det for “yoga magic”, når jeg går tudende eller træt ind i mit yogarum og kommer ud mere afklaret, rolig og i bedre humør.
Jeg sluger enkelte kameler, men de fleste af dem står efterhånden ude foran min hoveddør og venter, og er blevet til kæmpekameler i min fantasi, der holder mig hjemme, så hvor er det fantastisk at du rækker ud mod os, nu hvor du er ked. Det får mig til at tænke over min egen adfærd. Virkelig lærerigt. Tak.
Ibbe skriver
Kære Lone – jeg hører dig. Jeg elsker dyr, så jeg kan ik dræbe kameler – men de ku måskelokkeS væk fra din hoveddør med en hindbærroulade? 💕💕💕nogle gange når vi prøver – falder vi – men jeg vil hellere falde end glo ind i kamel
Birna Lambaa skriver
Jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skal skrive her…
Jeg vil bare fortælle dig, skønne Ib, at du er en fantastisk stærk og inspirerende kvinde, og jeg elsker virkelig at kunne følge dig på din blog.
Masser af kærlighed og tanker sender jeg din vej, du skønne ❤️