Yves Rocher God makeup på postordre

Nanna har kigget på Yves Rocher, såvel nyheder som øjenskygge. Her er hendes anmeldelse:

“Yves Rocher, når du hører det, navn hvad tænker du så på? Jeg kommer altid til at tænke på YR og Oriflame, som var de firmaer der solgte hudpleje og makeup per postordre, da jeg var lille. Jeg husker rabatkuponer og tonsvis af breve liggende på min svigermors sofabord, og jeg husker, at jeg tænkte, at det var et spøjst mærke siden man ikke kunne købe det overalt i butikkerne…

Da jeg fandt ud af at Ib brugte mærket, må jeg indrømme, at jeg tænkte ”ej, helt ærligt? Er det ikke vildt gammeldags?”.
Men jeg tog fejl.
Jeg havde den fornøjelse af at få deres ”Vanity palette” i julegave sidste år (Ja, faktisk af Ib), og hold da op hvor min fordom blev skudt til jorden. Jeg bruger den pallette næsten hver dag, og synes faktisk de holder bedre end MACs øjenskygger! (Paletten kan desværre ikke købes i Danmark mere, men alle deres faste øjenskygger er med samme formidable formular – og også nogle af Ib’s yndlings-øjenskygger)

Efter at have snakket op og ned om kvaliteten af øjenskyggerne overfor Ib, bad hun mig teste deres nye linie af foundation, concealer og pudder kaldt ”Zéro Défaut Flawless Skin”. Læs om nyhederne HER. Det har jeg nu gjort:

Foundation:
Denne foundation er lavet på mineral pigmenter der giver en fejlfri hud med en naturlig finish, og så skulle den kunne holde i op til 14 timer! Foundationen kommer i en klassisk flaske med pumpe som gør det nemt at dosere den flyndende – men cremede konsistens.

Jeg vil sige at denne foundation udelukkende er en aften-foundation for mig. Den er lidt for dækkende til dagbrug, til gengæld holder den også næsten som lovet! Yves Rocher tilbyder 20 farver i alt, der er opdelt efter ens hudtone – så det skulle være nemt at finde en der passer perfekt til ens nuance. Giv den en chance. Kr 129 netop nu.

Pudder:
Pudderen i samme linie kommer i fast form med en lille børste til. Du kan bruge den enten alene ovenpå primer eller dagcreme, eller for et ekstra dækkende og holdbart resultat sammen med din foundation.
Jeg har været rigtig glad for denne pudder, og har faktisk brugt den meget alene på dage hvor jeg ikke lige har haft tid til den helt store makeup. Den giver en flot mat resultat og er nærmest usynlig på huden. Perfekt til dem med tendes til lidt fedtet hud, ligesom mig. Til unge. Kr 139. Se HER. Findes i syv farver.

Concealer.
Concealeren kommer i stick form og er virkelig nem at applikere. Til min hud passer det dog bedre med en tyndt flydende concealer. Jeg synes sticken har en tendes til at sætte sig lidt i kager pga den faste og fede konsistens. Kr 79. Findes  i seks farver HER til kr 79 pr.stk

”Zéro Défaut Flawless Skin” er i shoppen nu.

Om Nanna: Hun er Ibbyhearts faste 25 årige gæsteblogger med en amazing passion for makeup. Hun er en haj til makeup. Hun er meget dygtig til at lege med farver og prøve nye trends. Jeg er meget heldig at hun er med på mit hold.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>