Aflyser …

 

Aflyser

Når jeg aflyser, føler jeg altid, at jeg går på kompromis med livet. Jeg bliver så ked. Når jeg aflyser, føler jeg mig så syg. Jeg bliver så sorgfuld. Jeg aflyser (lige nu) næste uges dejlige begivenheder. Det tager mig ti minutter at aflyse planer for en hel uge. Korte beskeder, mails. “Jeg må aflyse grundet sygdom bla bla… “. Det er bare den kommende uge. Ugen efter er der en konfirmation. Ugen efter igen er der DBA2016…

Jeg føler, at attaket kommer så ubelejlig – som altid. Jeg spørger mig selv “hvorfor nu?” “kunne jeg have gjort noget anderledes?” “er det min egen skyld?” . “Sidder jeg i attak-saksen, fordi jeg har begået fejl?”. “Har jeg spist forkert?”. “Tænkt forkert?, været forkert?”. “Hvem er jeg?, der tør tro på, at antiinflammatorisk kost, og ro, kan dæmpe et attak?”.

Tankemylder hjælper ikke. Alligevel kører tankerne rundt i mit hoved. Jeg bliver bange for at være “for modig”. “Skal jeg ringe til Riget imorgen, og falde på knæ og bede om hjælp?”. “Vil de hjælpe mig? Kan de?”…

Jeg sagde lige til en veninde, der heldigvis er der for mig, og kan tage Fjolle, nu hvor jeg ikke kan,  “Er jeg ikke for meget Nanna? At tro på, at tiden og sund kost kan ændre en skid ved den sygdom, som jeg har set forvolde så meget skade, på mig selv, på nogle jeg elsker, på nogle jeg kender?”. Hun svarede, “Ibbe, jeg synes, at du er sej, for du tænker langsigtet og ved det kræver et langt sejt træk at ændre noget. Jeg synes, at du skal fortsætte…”.

Sådan en støtte gav mig lige et boost til at udholde, at der ingen bedring er efter en uges stram kostprogram. Jeg har færre mavesmerter jo vel, men attaket er ikke en skid klinget af, nærmere det modsatte. Øv og bussemand og lakrids mellem tæerne…

Mht bloggen, og alt det jeg gerne vil dele med Jer af nyheder, beauty-lækkerier, giveaways og andet, så trykker jeg lige på STOP-knappen, blot en stund. Jeg har sikkert brug for at skrive noget ud, men det er ikke sikkert, at det bliver med glimmer, EGF-faktorer og blush i ord-lageret. Det kan meget vel blive ord som; snurrende ben, føleforstyrrelser, spasmer i bækkenbund – og om andre “sjove” begivenheder i det område…

I ved, at jeg er hårdt ramt, når jeg fortæller Jer de her to ting; 1. Jeg svarede min far i en sms før “jeg orker ikke Facetime med dig, jeg har det for dårligt” – og 2. det eneste gode ved resten af idag er, at jeg snart skal have en sovepille, og kan få lidt fred…

NB 1: Status på mine ben er, at de er stive og smerter. Den tanke (for ganske nyligt), at jeg var en slags MS-Walking-Forrest Gump, kan jeg stikke skråt op. Mine ben lystrer ikke min hjerne for tiden.

NB 2: Imorgen bliver bedre ik’? Hva’? JEG MÅ TRO PÅ DET…

#attak #SCEROSE #ms

 

 

27 Comments
  1. Søde dig.. Du må simpelthen ikke give dig selv skylden, sygdommen er jo utilregnelig 😞 Jeg kender udmærket følelsen og den dukker nok op i os alle af og til.
    Godt at du tager det seriøst og trækker lidt i håndbremsen, så du forhåbentlig hurtigt oven på😘
    Rigtig god bedring🎈😘💐

  2. Håber din dag bliver bedre i morgen.
    Men lige meget hvad jeg syndes også det er sejt kæmpet.
    Masser af positive tanker, og god karma til dig.

  3. Hejsa søde . God bedring til dig . PS en uge på sund kost er vist ikke nok så oppe hesten og forsæt . Håber du sover godt💤💤 og har det bedre i morgen 🙏👼👼

    1. God pointe – men lever nu også forholdsvis sundt når jeg ikke er supersund – dog ik med så meget kefir som nu 😂😂😂

  4. MS er hæslig. Og kronisk. Derfor lider du ofte – alt for ofte. Derfor må du aflyse. Og du kommer op igen. Fordi du er dig med kampånd, livslyst og en stærk sjæl. Al smerte ….. har et ophør.

    Sov godt – der er healing i søvn.

    Stort kram Bodil

  5. Kære Ibbe.

    Lortesygdom vi her har fået, intet mindre!
    Men godt at du får meldt fra, og ikke kører dig selv længere ned.
    Det er også de dumme ben og smerter jeg slås med! 😕
    Masser af krammer herfra.💜
    Pernille

    1. Pernille ❤️❤️❤️ kram retur og satans smerter og ja det er nødvendigt at sige fra – men så svært

  6. Ibbe, sclerose er aldrig nogens skyld! Det kan aldrig blive din skyld! Aldrig…

    Hvil, spis lige hvad du vil og husk på at du ved bedst❤️❤️❤️

  7. Søde Ib … hvis MS blev omdelt efter fortjeneste, så er jeg helt overbevist om, at andre havde stået før dig i køen <3 – faktisk er jeg slet ikke sikker på, du overhovedet havde stået i køen 😉

    Du aflyser for at hele og hvile – skidt med skidt på, men ikke så skidt, at det ikke er godt for noget; nemlig ro og hvile. Kvæl tankemylderet med hovedpuden – det skaber kun ballade! Og gør, hvad du og din krop finder bedst … <3

    Mange helende tanker (hvis de bare kunne 😉 )

  8. Tag en dyb vejrtrækning og aflys så bare alt uden at have dårlig samvittighed. Hvis nogle bliver sure så lad dem om det og lad dig ikke gå på af det. Du skal bare tage dig den tid det tager at blive frisk igen. Er sikker på at alle der læser med her på bloggen venter på du er klar igen og sender guldkorn vores vej. Sender gode helende solskins tanker til dig. Knus LoneH

  9. Pas på dig selv kæreste Ib ❤️ – vi er her stadig, når du har fået det bedre ❤️
    Fucking MS 😡

  10. Sødeste Ib,

    Det kan aldrig være din skyld, at du får et attak. Ingen som nogensinde har mødt dig og/eller læst din blog kan være i tvivl om, at du gør ALT i din magt for at bekæmpe din sygdom!

    Du er så sej – også når du er i modvind!

    Jeg er sikker på, at alle i dit liv ved, at du ikke aflyser “bare fordi”. Ellers har de alligevel ikke fortjent dig 🙂

    Knus, kram og mange tanker fra os

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>