CK all – med vetiver og bergamotte – mine yndlingsnoter
Unisex var engang the bomb. Nu er det unødvendigt at sige, at en parfume kan bruges af både en kvinde og en mand. Vi ved det godt. Vi bruger lige det, vi vil. Det er vores liv, vores duft – min parfume – det jeg kan lide.
Dengang
For mere end to årtier siden lancerede CK one det banebrydende unisex-concept, der kom til at definere 90’erne – ledsaget af en markant kampagne fotograferet af Steven Meisel med en vifte af forskellige androgyne og ikoniske personligheder, herunder Kate Moss og Jenny Shimizu. Jeg siger jer, der var salg i CK one – til begge køn. Det var fedt.
NU
Nu starter et nyt kapitel for CK one. Mød CK all. Den nye duft er som et blankt lærred, der repræsenterer individet.
frisk. moderne. dristig. kølig. vibrerende. munter.
Noter
citrus. træagtig amber.
topnoter: bergamotte, mandarin og grapefrugblomst
hjertenoter: paradisone, coronal, lilyflore og rabarber
kropsnoter: amber, musk og vetiver
CK all er skabt til at blive båret af alle.
Hvem
CK all blev skabt af den ikoniske parfumeur-duo Alberto Morillas og Harry Fremont, som stod bag den originale ck one duft fra 1994. CK all er en ny vinkel på den rene CK one duft: mere kompleks, mere træagtig. En ny vision for nutidens ungdom og en moderne fortolkning af friskhed.
Ydre
Den lommelærke-formede flakon er nu genskabt i klar hvid for at kommunikere CK all’s rene, universelle appeal. Umiddelbart genkendelig og samtidig et friskt, moderne udtryk for en klassiker. Emballagens genbrugspapir afspejler samme Calvin Klein designstandarder som CK one flakonen.
Priser
Eau de toilette spray 100ml 455 kr.
Eau de toilette spray 50ml 345 kr.
Ib synes
Frisk-fyr-agtig i min tud – men også meget mild og “idag er jeg sporty og spiff”. Jeg elsker bergamotte og vetiver – de to duftnoter. Jeg vil bruge den på dage i jeans og hvid skjorte. Jeg vil bruge den en lun sommerdag med min lange røde kjole og fletninger. I forhold til denne her, er jeg mere til den gyldne (som jeg har købt til lager) til hverdag – hver dag, men som sagt – når jeg er sporty og med Heidi-fletninger, så bliver det den rene hvide – ligeså ren og hvid – som min uskyld… tihi
Skriv et svar