Enebarnet med en mor, der elsker mange

Enebarnet med en mor, der elsker mange

Åh, bare måden han kigger på mig på – på disse billeder. Det er både hjerteskærende og MORsomt. Han må dele mig med så mange andre hunde, og han er så meget et enebarn, der helst vil have mig for sig selv…

Min veninde skrev det også lige til mig efter hun havde set fotoet. “Han er dén hund i verden, der skal dele sin mor med allerflest andre hunde” skrev hun. Det er da rigtigt – et eller andet sted. Jeg elsker ham allermest, men også meget mange andre hunde. Jeg elsker at stoppe op på vores ture, og hilse på vores (eller mine måske mest) HUNDEVENNER.

Fjolle elsker ikke, at jeg gør det, men det beriger min sjæl så meget at hilse på hunde (også selvom det kostede en lang skadesperiode i 2019 – KNÆ-episoden, hvor jeg skulle hilse på hunden Bastian). Jeg er så ked af, at jeg ikke kan sidde på hug og hilse på hundene mere, men de tager sig ikke af det hundene. De hopper bare op af mig, og får nus og godbidder – alt imens Fjolle sidder pænt ved min side, og venter på sin godbid…

Han er min øjesten

Han er min skat. Han må acceptere, at han skal dele mig med andre hunde, når vi går på ture (eller kører på el-scooter). Han er min i privaten, og vores lege og træningssessioner hver dag er VORES. Alle de andre hunde jeg møder og holder af er også skattede og særlige – men Fjolle er min – min skat. Han er så heldig at være ægte elsket af nogle af mine nære, og det gør dem til mine helt specille kære mennesker. De forstår ham, de ser ham, og de elsker ham for den hund han er. Det er så vidunderligt – og givende for mig og Fjolle.

Her giver Peter hundene godbidder – Gilbert, Fine – og Fjolle får også en godbid af Peter…

Mødet

Mødet med Fine og Gilbert er så kært. De mødes ofte de to. De er hinandens gode venner. Fjolle er 3.hjul. Ikke fordi de to brune ikke har prøvet at inkludere ham, men fordi Fjolle ikke gider dem – desværre. MEN DET GØR HANS MOAR. Så derfor kan jeg (og dermed vi) ikke lade være med at gå ind i Lindevangs Kirkens have, når vi ser de to søde hunde derinde med deres kære ejere (Dorte og Peter). Jeg er så taknemmelig for de gider have Hr Gnavpot og hans mor med godbidderne på besøg. De er så søde – såvel hunde som ejere. Fjolle får lækre godbidder – og hundene prøver at invitere til leg og hygge, men Fjolle vil ikke. Han bliver stille og grumpy. Heldigvis er der intet ondt i ham, han gør bare surt og vil ikke dele sin mor. Hans mor er opdraget til at dele med andre, selvom jeg også er enebarn haha. Så vi finder ud af det, og får altid en sjov og skøn stund ud af mødet med kvartetten ved kirken – GUDskelov <3

Gilbert, Fine og Fjolle sammen på Lindevangs Kirken.

Ville blot lige dele disse billeder med jer, fordi de siger så uendelig meget om vores liv…

Knus fra Fjolle og Ibbe

3 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>