Forfattermiddag

Forfattermiddag

Jeg havde ikke engang vundet noget. Jeg var simpelthen blevet inviteret af forfatteren og hans kone. Blot pga eet møde, hvor vi ikke bare talte, men blev bevægede sammen midt under Bogforum 2017 og stakke af bøger.

Jeg har skrevet om mødet med Troels M Palshof før. Det kan I lige læse, hvis I har lyst (under omtalen af hans succesfulde bog Sommerfugleklanen).

Saxo havde sat en middag op med forfatteren i hans private gemakker med kone og kat. Det er nytænkning. Det er fedt. Det er anderledes. Jeg er sikker på, at det var Troels selv, der havde fået idéen…

Saxo’s Facebook-side kunne man vinde en middag med forfatteren, og der var 8 heldige vindere. Jeg kom med som “maskot”.

Inden middagen

Jeg indrømmer, jeg var noget betænkelig inden middagen. Jeg lavede dog en Pippi, og sagde til mig selv “det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af”. Jeg nåede også at tænke;

  • hvad skal jeg dog snakke med forfatteren og hans kone om?
  • hvem mon de andre er?
  • gider de snakke om bogen på et plan, så jeg forstår?
  • er de overhovedet vilde med bøger?
  • har de overhovedet læst “Pavens yndling”????
  • etc

Der var latter

Ikke alle havde læst bogen, så vi kunne ikke snakke om bogen (for så ville vi spoile), men vi kunne grine og snakke om ALT MULIGT ANDET. Vi talte om Troels, om hinanden og om livet. Det var så givende på alle planer at være til forfattermiddag.

Vi snakkede om Troels og Anna. Vi spurgte, og de svarede på alt, hvad vores nysgerrige sjæle måtte ønske. Vi hørte om tilblivelsen af Sommerfugleklanen. Vi hørte om børnene i huset. Vi lærte katten Woody at kende (på afstand – den ville ikke aes dén aften).

Vi fik dejlig mad fra HOMEMATE (som I ved, at jeg kender godt, da vi bruger vores “genbo” ret meget, når vi skal forkæle os selv). Vi fik skønne vine og lækker boblende vand.

Vi var der fra kl 19 til efter midnat. YES.

OG – vigtig viden; der var ALDRIG nogen pinlige pauser. Ret imponerende.

Der var visdom

Troels og Anna delte ud af deres liv og erfaringer, og os der var med til middagen bød ind med vores “visdom”. Det var dans med fremmede, hvor vi alle – på et særligt plan – var i takt.

Der var nærvær

Vi var alle i dét nu hos Anna og Troels. Vi kom fra Sjælland (nogle kom fra Næstved, Farum, Nørrebro og Helsingør etc). Vi havde alle taget tid ud af december for at nyde en stund, ingen af os havde oplevet før. Det gjorde oplevelsen ganske unik og berigende.

Og vi fik alle en signeret udgave af bogen med hjem (jeg havde allerede købt en – på Bogforum – men der er plads til at se dobbelt på min bogreol.

Opdækningen indbød til samtale, nærvær og latter

Rundt om bordet 

Forfatter Troels M Palshof Sommerfugleklanen “Pavens yndling”

Taknemmelighed

Jeg er så ydmyg og taknemmelig for, at lige netop jeg var så heldig at komme med til denne særlige aften. Jeg nød hvert sekund. Jeg har lyst til, at vi alle skal mødes igen, når alle har læst bogen. For det var det eneste lille minus ved aftenen, at vi ikke kunne tale om bogen, slutningen, plottet, forsættelsen…

Det ville jeg nemlig elske at tale med andre bogelskere om. Så vi kunne sætte to fede streger under, at Sommerfugleklanen er en vidunderlig, innovativ og spændende bog med potentiale til at blive en klassiker. Heldigvis hoppede Pia (en af de heldige vindere) med i min taxa hjem. Hun skulle videre til Nørrebro, og hoppede på toget ved siden af mi casa. Pia havde læst bogen færdig, og vi nåede lige at vende den på vejen hjem i taxaen, og jeg elskede, at høre hendes fortolkning af bogen – og hendes begejstring.

Forskellige

Vi var meget forskellige; førtidspensionist, pædagog, lærer, it-mand, forfatter, reklamedame, hospitalsarbejder, kontornoget etc etc. Vi var så forskellige som snefnug, men vi var sommerfugle dén aften, og vi baskede ind og ud af hinandens historier, og det var en vidunderlig følelse.

TAK Troels og Anna og alle mine nye sommerfugle-venner.

Knus fra Ib

4 Comments
  1. Sikke en vidunderlig fortælling, Ibby – jet har aldrig læst noget i den genre, men føler mig dybt inspireret. Tak for alle dine sanselige ord 🙏🏻

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>