Ingen brok over fede lår

Ingen brok over fede lår

På onsdag er det en måned siden, jeg gik igang med at smide – først 10 kilo – og så ser vi på, hvor meget mere, der skal “tømmes og tæmmes af fedtdepoter” på kroppen…

Det går godt. Jeg går godt. Jeg går lettere. Jeg er lettere. Først på onsdag ser jeg, hvad den den første måned har givet. Jeg håber på minus fire kilo sådan cirka, og jeg er ikke nervøs for vægten. Den skræmmer mig ikke – mere. Den har ikke magten over mig.

For jeg spiser og gør det bedste, jeg har lært. Jeg har en vidensbank af erfaring med at tabe mig, for jeg har gjort det så mange gange gennem mit liv.

Jeg føler sådan helt ind i knoglerne, at jeg har knækket koden – denne gang.

Alt er anderledes og dog

Det jeg gør anderledes  end alle de andre gange nu er;

• jeg er ikke slave af vægten, og vejer mig kun ugentligt
• jeg nyder at spise lækre retter, men spiser SMÅ PORTIONER
• jeg rører IKKE slik (som i Haribo slik, Katjes etc)
• jeg får sødt – i form af tørret frugt – sågar bitte lidt chokolade – sjældent, men det sker
• jeg går mere end jeg plejer, også på dage, hvor jeg har ufatteligt ondt, så går jeg
• og hvis smerterne ikke aftager af en gåtur, så tager jeg smertestillende (Dicuno og Panodil samt CBD), NÅR og HVIS jeg har mega ondt – jeg ligger mig ikke bare ned og ser tv, jeg prøver at GÅ – jeg prøver at blive smertefri
• mine kosttilskud variere (dem laver jeg et blogindlæg om – seperat), jeg skifter dem mere ud – end jeg plejer, og det fungerer super godt for mig
• jeg gør det FOR MIN SKYLD – for min krops skyld – ikke for at SE GODT UD, men for at have det godt, for nemmere at kunne bære mit skelet med hud, fedt, vand og muskler

Komplimenter ja tak NU

• jeg føler mig ikke låst, som jeg plejer, fordi der plejer at være alt muligt, jeg ikke må – ikke kan – ikke skal – ikke vil – nu bruger jeg MIG SELV, min viden – og min erfaring, og det virker tilsyneladende (der er endda nogle rare, der har komplimenteret, at jeg har tabt mig – tak tak tak – og ellers har jeg det fint med, at  der ikke bliver talt om det, for det er jo bare kilo – fedt og vand – ikke en skid andet…) …
• MEN jeg tager bedre imod komplimenter, og jeg elsker, når nogle kan se, at jeg har det bedre – ser glad ud, ser frisk ud, har glød i huden etc SOM VESTJYDE er det så svært, at tage imod komplimenter. Jeg har besluttet, at jeg vil tage imod og putte ros ind i mit hjerte – fra andre. For jeg glemmer at gøre det, og bliver bare vestkysk, når nogen er flinke ved mig med ros. Det skal stoppe

Onsdag den 17.10 – STORE vejedag

Jeg vender retur med nyt på store vejedag. Jeg er spændt på resultatet, men jeg bliver ikke slået ud, hvis det ikke er som foventet (minus fire kilo), for jeg har indtil nytårsaften, før jeg skal have ti kilo rystet af min røv/krop. Jeg ved bare, at jeg når det.

Jeg er rolig og tryg.

Tak til alle, der følger med – og følger med mig ud i vi smider-fedt-kunsten. Jeg er stolt af jer, og jeg synes, at I er smukke og gode – også når I kommer til at spise en skål chips med dip (som en af jer skrev til mig “Ib, jeg har spist en stor skål chips og en stor skål 18% creme fraiche-dip, og det smagte megagodt. Kan du tilgive mig?”

Jeg svarede “Skatte, du skal med lethed tilgive dig selv. Du skal se dig selv i spejlet og sige højt, at du elsker dig selv, selvom du har et lille setback. Du kan igen. Kom tag min hånd. For sammen er vi stærke … etc”

Hun hoppede på toget igen, og skrev til mig i fredags, at hun også havde fået sin læge med på idéen, og nu havde fået tider til vejning hver 14.dag. Er det ikke bare så flot???

RESPEKT herfra og kæmpekrammere og HUSK det hedder FRA OVERVÆGT TIL LIGEVÆGT, fordi ALT I LIVET HANDLER OM BALANCE

Ibbe