Inspiration til gode håndcremer

Inspiration til gode håndcremer, her er et lille udvalg af mine*

Håndcremer. Det er nu, lige nu. Kulden sætter ind, og den laver sprækker og den niver. Jeg kan anbefale at forebygge de der tørre, ru og trælse hænder (som mange piver over i kulden). Gå simpelthen igang med håndcremer allerede nu. Køb lidt forskellige. Ha’ dem “overalt”; i soveværelset, på badeværelset, i bilen, ved sofabordet, på kontoret, i håndtasken, i sportstasken etc.

Ib-tip: Lær jeres børn at give håndmassage. Lær jeres mænd/koner/kærester det. Lær selv at foretage en rar håndmassage på dig selv  (hånd-onani – ej undskyld haha) eller på en du holder af. Det er simpelthen så rart at udføre – og modtage. Jeg ligger en video på FB en af dagene, hvor jeg viser en rigtig rar håndmassage. Følg med på Ibbyheart derinde HER.

Her er et udvalg af mine håndcremer herhjemme lige nu:

Matas Havtorn håndcreme – Svanemærket – uden parabener. Gullig lotion, der er rar at arbejde ind. Meget tør i det, men efterlader huden blød. God håndcreme til prisen. 100 ml kr 49,95. God til et bord i entréen. Så kan man lige nuppe den på, inden man skal ud at gå…

Dr.Scheller Argan Oil håndcare håndcreme Vegansk certificering – god naturlig og vegansk håndcreme til prisen. Dejlig at arbejde med. Meget mild i duften. God til kontoret (eller sofabordet). 75 ml kr 79,95

Pai fragonia & sea buckthorn håndcreme kan bla købes i Magasin. Vegansk og lækker. Dufter skønt. Har en gullig farve og let konsistens, der trænger hurtigt ind. En af mine favorithåndcremer. Rig på Pro-vitamin A, vitamin C og Omega 3,6 og 7, som hjælper cellefornyelsen og udglatter huden. kr 195 for 75 ml. Certificeret Vegansk, HUA.

Jurlique lavender håndcreme Uhm, lavendel. Nærende håndcreme med duften af en lavendelmark. I love it. 40 ml kr 180. Med ingredienser fra Jurlique’s egne marker i Australien. Også god til neglebånd og negle.

Avéne Cold cream håndcreme 50 ml kr 74,50. Helt ny forbedret udgave af den skønne håndcreme. Rosenvand er erstattet af termalsk kildevand. Der er ekstra kamilleekstrakt i denne variant. Tjek den ud på apoteket. Jeg har haft den gamle variant, og nu er jeg på den nye (har fået den tilsendt). Den skulle være på apotekerne nu.

Ilse Jacobsen sea buckthorn håndcreme. Den skal man bare eje, hvis man er forelsket i Ilse Jacobsen og hendes ILSE by Ilse Jacobsen-serie. Den dufter dejlig mildt (som de andre produkter i serien). 50 kl kr 95 (har spottet den på tilbud i Matas for nyligt).

Rodial Stemcell super-food håndcreme kan bla fås i Matas og hos Magasin. God størrelse til håndtasken. Lækker emballage. Let lyserød lotion, der dufter skønherligt. Minimerer tydeligt “alderspletter” på hænderne. Drøj i brug. 40 ml kr 225.

*nogle er sendt til test, andre er købt af mutti selv bla Rodial’s

5 Comments
  1. Min kæreste har de vildeste ru hænder, det gør helt ondt når han rør ved mig, han VIL ikke bruge hånd creme, men måske hvis jeg tilbyder ham en hånd massage, det var da værd at prøve

    1. Jaaaaa du må lokke. Prøv med en der trænger hurtigt ind men stadig er masserbar og ik stinker for non mandligt – prøv feks DR.Schellers go go go Ellen

  2. Jeg lider af håndeksem, særligt på nogle enkelte fingre og til tider i håndfladen. Som følge heraf er de angrebne fingre altid EKSTREMT tørre, og revner for et godt ord. Jeg har nok prøvet 9 ud af 10 håndcremer på markedet, for jeg har behov for steroidcremer fra tid til anden, men de bekæmper bare ikke tørheden. Nå, men så prøvede jeg Beauté Pacifique’s Extra Dry Skin Fix – og jeg kan ikke sige det nok (!); køb den, for hulan!

  3. Tak for anbefalinger. Jeg var så heldig for nogle år siden, at min svigerinde gav mig en Clarins håndcreme og siden har jeg ikke set mig tilbage 😉 har dog en lille Vichy i taske… Den skulle efter sigende være god mod leverpletter, da den har solfaktor. Kh. Birgitte

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>