Hvis jeg skulle anbefale een bog

Sponsoreret (sendt til anmeldelse)

Hvis jeg skulle anbefale een bog

En bog, der beriger. Så vil jeg anbefale “Penguin Bloom – den forunderlige lille fugle, der reddede en familie”.

Det er en fortryllende bog. Det er en øjenåbnende bog. Det er en kærlig – og særlig bog. Den er betydningsfuld. Det er rørende. Det er bogen, jeg vil give i julegave – til tre personer, jeg elsker. Jeg elsker billederne i den bog. Teksten er god, og billederne er kunstneriske og berigende..

Mange flere fine ord kan beskrive PENGUIN BLOOM, men egentlig har jeg bare lyst til at fløjte for jer;

KØB DEN TIL EN VEN. LÆS DEN. SE I DEN. MÆRK DEN. 

En helt igennem hjertevarm og genial julegave, adventsgave, vennegave.

Om bogen

“En hjertevarm, rørende og morsom bog om at rejse sig efter en personlig krise af umenneskelige dimensioner – illustreret med de skønneste fotos. Verden over er mennesker faldet for de helt utrolige og meget personlige billeder af den australske fløjtefugl Penguin og familien Bloom.

Historien om Penguin rummer meget mere end som så. Det er også den virkelige historie om håb og mod, fortalt af fotografen Cameron Bloom.

Den begynder med en frygtelig ulykke, hvor Camerons kone, Sam, kommer ud for et skæbnesvangert styrt, der gør hende delvist lammet, rygmarvsskadet og dybt deprimeret. Indtil den tilskadekomne fugleunge Penguin pludseligt en dag dukker op i familiens liv, efter at den er faldet ud af reden og blevet forladt. Pasningen af Penguin og kampen for at redde den lille fugl vender situationen.

Den utrolige glæde og styrke, som fuglen giver Sam og resten af familien, udvikler sig til en universel historie om, at uanset hvor trøstesløst det hele ser ud, så kan medfølelse, venskab og støtte komme fra helt uventet kant og give os troen tilbage på, at der er lys forude.

Denne forpjuskede lille fløjtefugl husker os alle på, at uanset hvor fortabte, skrøbelige eller medtagne, vi føler os, så vil dét at tage imod og gengælde kærlighed hjælpe os med at hele igen

Politikens Forlag

Bogen er udgivet på Politikens Forlag. Sideantal 208. Hardback. Kr 199,95.

Hvem er den til?

Jeg vil sige ALLE, der har brug for noget, der kan bevæge een på flere planer. Hvis modtageren evt selv kæmper mod sygdom, der er frihedsberøvende, er bogen helt fantastisk. Jeg græd som pisket, da jeg læste den, både første og anden gang…

SMUK og livsdueligheds-givende bog. Tjek den ud venner. Jeg har lavet en lille collage her nederst med billede-uddrag fra bogen. Nyd det – og husk at fløjte smukt imens – og tænk på fuglen Penguin.

Ibbe

TIP: Penguin har en fin hjemmeside. Den er værd at kigge ind på. Penguin har også en noget så smuk Instagramprofil. Prøv at kigge forbi

2 Comments
  1. Lyder helt bedårende. Håber den kommer som lydbog. Oplagt gave. Håber også den kommer som lydbog.
    kys

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>