Den koster kun 17 kroner

Essence Lash & Brow gel mascara

Annonce (sendt til mig som gave engang til jul)

Den koster kun 17 kroner

Jeg har fortalt jer om Essence før – og mit forhold til brandet. Min veninde købte adventsgaver til hendes 11 årige datter fra Essence (i Føtex), og det var en stor succes. Hun fik lipgloss’er og en øjenbrynsblyant, og hun er glad for det hele – kan tåle det hele. I har skrevet til mig om forskellige små perler I har fundet i Bilka fra Essence. Tak for feedback venner (bla har I fundet læbepomader, der var gode).

Jeg har sagt til jer før, at jeg sjældent handler ind (Jan the man – klarer det herhjemme, og jeg er så glad for, at han gør det). Derfor er jeg så glad for, at jeg får sendt noget Essence ind imellem, som jeg kan lege med.

For jeg er altså ikke for fin til at lege med Essence – bare fordi det ikke er fra USA og Kim, Jenner-pigerne og de andre ikke leger med det…

Brynmascara

Perler

Ind imellem finder jeg perler i Essence-serien. Med Lash & Browgel mascara har jeg fundet en perle. Det er en super god brynmascara, der holder, hvad den lover og gør det superb. Jeg har primært brugt den til brynene. Jeg har testet den både på bryn og vipper. Det er på brynene, jeg ser en perle – et produkt, der kan bruges af alle – mænd som kvinder, der vil have deres bryn til at STAY IN PLACE.

Hvordan kommes den på?

  • enten kommes den på brynet uden forudgående farvning – altså blot på dine naturlige bryn – her vil den SÆTTE dem, så de sidder perfekt hele dagen
  • eller den kommes ovenpå brynene efter farve fra øjenbrynspudder eller øjenbrynsblyant er lagt
  • en øjenbrynsgele er sådan en fin både at få flotte bryn på
  • jeg børster altid lige mine bryn godt igennem inden jeg går igang – blot med en gammel renvasket mascarabørste. Så kommer jeg blyant på, og tilsidst en browgel

Anastasia og Urban Decay

De to øjenbrynsmascaraer har jeg brugt med stor glæde. Jeg er LIGESÅ glad for at bruge den fra Essence til 17 kr. Helt seriøst. Jeg har ikke testet Essence browgel med farve. Da bruger jeg Urban Decay’s og Lancômes.
Jeg synes, at det er fremragende at finde produkter til SÅ FÅ PENGE, der kan noget, der giver samme resultat som “de dyre” produkter. DOG med dét i mente, at nogle af high end brands’ene indeholder plejestoffer og peptider, der både nærer og øger brynvæksten, og det får man ikke i Essence. Men vi får et godt produkt, der virker efter hensigten – jeg gentager; FOR 17 kr. Købes i Føtex eller Bilka…

Info til Jer, der kigger på ingredienser, så er der her alle ingredienserne i produktet; AQUA (WATER), BUTYLENE GLYCOL, PVP, PANTHENOL, CARBOMER, POTASSIUM HYDROXIDE, PHENOXYETHANOL, METHYLPARABEN

Møs fra Ibbe

TIP

Tjek standeren ud, når I handler i Føtex eller Bilka. Sig endelig til, hvis I finder nogle perler. Tak fordi I tog så godt imod mine videoer om produktet. Nu kan I bare shoppe amok, for 17 kr…

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.