SKYRBOLLER med protein by …

Dagens portion

Reklame

SKYRBOLLER med protein by Michelle Kristensen OG IB

Det var min nabo, der gav mig skubbet. Hun havde fundet opskriften, og havde bagt dem. Dannerfjord siger, at jeg skal spise mere protein, og I ved, jeg helst vil undvære gluten (så meget jeg GIDER og kan). Derfor var bollerne et dejligt møde (de er proteinrige og UDEN gluten).

Søde nabo Inge gav mig to boller, som jeg guffede til morgenmad (over to dage). Jeg kom ost på den ene dag, og kalkun på den anden morgen.

NU spiser jeg dem hver dag – enten til morgenmad eller frokost – altid med grøntsager til og med ost eller kalkunpålæg (eller kyllingbryst). De mætter så godt, og smager dejligt.

Jeg har lavet lidt om på Michelle’s opskrift (som I finder I hendes bog MISSION SUND MAD)

Opskrift

(Følg helt “slavisk”)

4 øko æg

450 gram neutral skyr (køber den fra Løgismose i Netto)

15 gram bagepulver (3 tsk)

1/2 stk flagesalt (eller 1 tsk alm.salt)

30 gram FIBERHUSK (den gule – til BAGNING)

160 gram glutenfrie havregryn

to spsk chiafrø

1/2 dl solsikkekerner

pynt evt bollerne med sesamfrø

Fremgangsmåde

Find en røreskål frem. Find en røreske frem. Rør æg og skyr sammen. Brug bare røreske’en. Rør ganske let til en samlet masse. Mål alle andre dele af i en anden skål samlet og rør de tørre dele sammen. Rør nu det hele sammen i en skål. Rør let rundt. Tænd ovnen på 175 varmluft. Lad dejen stå 10 min (så bla Fiberhusk og chiafrø kan samle dejen til en fastere masse).

Form 10 boller (brug en stor ske) og sæt på en plade og kom i den varme ovn. Bag bollerne 22-25 min (hold øje – de skal være gyldent brune)

FRYS

Frys bollerne ned og tag dem op aftenen før du skal bruge dem. Kan spises AFKØLET og IKKE med det samme de er bagt.

Spis boller med højt proteinindhold og lav kulhydratindhold – PRØV DEM.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>