Tips til at slippe trangen til slik

Tips til at smadre trangen til at æde slik 

“Ibbe, hvordan holder du dig i skindet? Var det ikke svært at give slip på slik,  dengang du gjorde det? Har du nogle gode råd?” Jeg fik en lang mail fra Kamilla (må gerne skrive hendes navn). Hun vil gerne spise sundere uden så meget sukker og gluten. Hendes mail blev indledt med ordene “du, der har fundet de vise sten”…

Ingen vise sten, bare klar til at være mit ansvar bevidst

Sidste år i september (2018) besluttede jeg, at mit liv skulle være bedre. Da blev jeg slikfri, mere glutenfri og mere antiinflammatorisk. Jeg kaldte det fra overvægt til ligevægt.

Jeg brugte lidt tricks mod sukkertrang og trang til at proppe noget i munden, for at gøre det hele mere tåleligt;

  • Jeg blev meget mere bevidst om disse tre spørgsmål:

1: vil denne type af mad virkelig gøre mig godt, eller vil det give mig høj puls og ondt i maven?
2: vil denne bagerkage med margarine og tonsvis af sukker give mig glæde på sigt?
3. er det energigivende at spise dette –  eller er det energi-fra-røvende?

ANDRE TRICK’s;

  •  bid i en citron
  •  tag en skefuld hørfrøolie / hampeolie eller olivenolie – olien giver øjeblikkelig mætheds-fornemmelse
  •  tag en 1/4 grapefrugt – den virker  blodsukkerstabiliserende.

Jeg benytter alle tre tricks – og DE VIRKER.

Jeg fandt, at grapefrugt-tricket virkede bedst for mig, så jeg spurgte min elskede mand om han ville finde økologiske røde grapefrugter. Det fandt han – og de var så sure – at jeg fik akut hønserøvsmund bare ved at dufte til dem. Nu har vi fundet nogle frække nogle, røde grapes, fra Florida – og de er søde OG bitre – og virker.
Dem presser min elskede mand for mig, og så står der i perioder (især i forbindelse med mine hormoner – op til menstruation) en flaske friskpresset rød grape i mit køleskab, hvis jeg lige får sukkertrang, napper jeg en tår.

Puf og pist væk er sukkertrangen

Tricks

Dét jeg har gjort de sidste fire måneder, har virket for mig – på mig. Jeg har snart smidt 12 kg ialt på de fire måneder uden at jeg har kæmpet. Jeg har bare været og nydt processen. Det gør jeg stadig imens jeg smider de sidste fem kilo, inden jeg er helt tilpas. 

Jeg er glad for jeres opbakning i perioden. Tusind tak for alle jeres spørgsmål og søde tilkendegivelser og ROS. 

Knus fra Ibbe

 


Sidste år i september (2018) besluttede jeg, at mit liv skulle være bedre. Da blev jeg slikfri, mere glutenfri og mere antiinflammatorisk. Jeg kaldte det fra overvægt til ligevægt.
14 Comments
  1. Kan være man ska prøve det, jeg har jo b12 vitamin mangel, så jeg kan ikke bruge chrom tabletter som altid har taget sukker trangen for mig. Men tager du kun en tår og er det nok?

  2. Sjovt nok har jeg også lige skrevet en blog om det samme. Det der virker for mig er paleokost. Jeg har tabt 4 kg. på 2 uger med cheat-meals engang om ugen. Jeg har fået sindsyg meget energi og min mave er helt taknemmelig.
    Selvom jeg lige pt. Har “den tid på måneden” , har jeg ikke engang brug for at slå ihjel for et stykke chokolade.
    Godt at der er så mange alternativer. Det er bare at prøve sig frem 😉

  3. Ja, det er fedt at finde den vej der er rigtigst for dig at gå … Love it … Jeg har så svært ved at finde min vej, da jeg ikke vil æde al det kød og fisk – jeg kan ikke – jeg vil ikke – så jeg skal finde en anden vej end den i hvert fald … Men jeg kan heller ikke være vegetar, for jeg vil ha sushi – og jeg kan heller ikke være veganer, for jeg vil ha æg … Bla bla bla – jeg finder snart min vej – jeg kan skimte den forude – det er da det der kaldes håb …

  4. Undskyld jeg skriver under dette indlæg, men ville høre om du har fået min mail? 🙂 Har nemlig ikke fået svar endnu, og jeg skrev på bloggen og min egen fødselsdag.
    Jeg ville bare lige være sikker på den er kommet frem 🙂

  5. Det skal da prøves. Elsker at drikke frisk presset appelsin juice med lidt grape i. Skal da vist i Netto i morgen.

    1. Ja afsted efter rød grape – det er så fedt, som det virker altså <3 og hørfrøolie er også supergodt

  6. Min leder er ved at droppe slik/sukker den næste måned. 😲Hun er inspireret af Jan Hellesøe fra Manipulator. Så hun har valgt at lakere sin negle røde💅 og så har hun sat små røde mærker på skabe med “forbudte” lækkerier. På vores kaffeautomat har hun sat en rød prik ud for kakaoknappen.❤️
    Hver gang hun rækker ud efter noget sødt minder hendes røde negle eller prikken om at det skal hun holde sig fra. Om aftenen fjerner hun lakken fra en af neglene som “belønning” så kan hun se tydeligt hvor mange dage hun har klaret. Det er meningen at hun skifter til gul💛 og slutter med grønne negle.💚 Jeg syntes at det er en sjov ide, det ser ud til at virke for hende. 👍😊

  7. God aften søde og tak for tips 🙂
    Den med grapefrugt der stabiliserer blodsukkeret vil jeg lige tage godt til mig 🙂
    Aften hilsner.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>