Endelig kom jeg i bagehumør

Smukke sunde boller – uden gluten

Endelig kom jeg i bagehumør

Det er spæde skridt, jeg tager, men jeg går. Altså jeg gik hen til min røremaskine og kastede ingredienser i skålen og satte den i sving (med det hårde arbejde).

Så kørte den i fem minutter, og derefter smed jeg 9 klatter på en plade (de blev lovligt store, men de skal også være mine boller – der skal mætte)…

Jeg har fundet opskriften på side 92 i denne bog. Jeg har lavet lidt om på ingredienser, fordi jeg ikke havde fuldkornsrismel herhjemme.

kønne er de ikke, men smagen er god

Opskriften lyder; (cirka 12 stk – jeg lavede 9)

3 dl valnødder

1 dl chiafrø

1 dl solsikkefrø

1 dl glutenfrie havregryn

3 dl fuldkornsrismel* (uden gluten) *jeg brugte det jeg havde, som var havremel og mandelmel

1 tsk flagesalt

1 tsk bagepulver

1/2 dl smagsneutral olie* (jeg brugte olivenolie, som IKKE er smagsneutralt, men som jeg elsker)

5 dl lunkent vand

Fremgangsmåde

Hak valnødderne og kom dem i en røreskål. Tilsæt de andre ingredienser og sæt maskinen til at lave en dej (der ligner fars). Jeg gav min dej cirka 5 minutter (fed sætning haha)…

Fordel klatter på pladen, som du ønsker dine boller skal have af størrelse.

BAG DEM CIRKA 45 MIN – til de er gyldent brune.

Jeg er igang igen, og det føles så fantastisk. Jeg er tilbage på min anti-inflammatoriske vej, og jeg ved godt, at jeg har sluppet slikket – men der er mange andre faktorer, der skal rettes ind overfor. Det gør jeg stille og roligt, og jeg har en god SMAG I MUNDEN…

Bollerne, “hvordan smagte de Ib?” – de smagte simpelthen så superfine (når det skal være glutenfrit og sundt). Jeg spiste en bolle med sukkerfrit syltetøj og hytteost (på hver deres halve bolle) til frokost og tre store gulerødder. Jeg er mæt, stolt og klar til middags-tur på el-scooter med Fjolle til Søndermarken.

Livet er faktisk godt – ha’ en skøn dag fra Ibbe

6 Comments
  1. Lyder lækkert❤️ Sejt, klø på med det antiinflammatoriske…..det lønner sig👍🏻💪🏻❤️ Jeg vil prøve dem👍🏻

  2. Aften hilsner og tak for opskrift 🙂
    Gode, lækre og sunde – de skal bages her hjemme 🙂
    Tak for deling og alt godt din vej…………..

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>