Makeup der holder – hvad det lover

Sponsoreret* (dvs nogle af produkterne er sendt til test)

Makeup der holder – hvad det lover

Et makeupbrand only? not for me. Jeg finder de bedste produkter hos de bedste mærker. Der er nogle af de produkter, jeg gerne vil dele med jer. Der er alt muligt forskelligt, og alle mulige brands – og fælles for alt dét der omtales her er; det er MAKEUP DER HOLDER – HVAD DET LOVER…

EYELINER:

Youngblood Precious Metal Liquid Liner. Jeg har to forskellige farver – sølv og guld. I kan godt huske, hvordan de så ud på mig, ik? Jeg lavede en del videoer med især denne her i december. Jeg er ivrig bruger af 18 Karat-guld farven. Den gør altså lige en røvsyg smertedag lidt mere ok. Seriøst, sådan en guldstreg (der sidder pænt hele dagen – og oven i købet er nem at ligge) – lindrer… Kr 265 – kan bla købes hos Matas online.

Øjenskygge palette

Min mest brugte er Eye Shadow x 9 fra Mac i farven BURGUNDY TIMES NINE. Paletterne indeholder matchende øjenskygger i vinrøde nuancer, som skaber lige præcis det look, du ønsker. Skab fantastiske look til hverdag eller fest med de smukke farver med forskellige finish, lige mat til satin til frost. De mættede, cremede og fløjlsbløde farver fås alle i et flot og funktionelt etui, du nemt kan tage med dig, når du er på farten. I JUST LOVE THESE. Prisen er kr 365 for ni af de bedste øjenskygger på markedet.

Nemme lakker at lægge

Jeg er til de lakker, der er nemme at lægge. De skal bare holde et par dage – helst tre. USLU Airlines-lakkerne holder et par dage uden overlak – og tre + dage med overlak (bruger altid enten Sally Hansen’s eller Vinylux). Jeg er vild med farveudvalget hos USLU. De fleste kan bruges med kun et lag. Det er hurtigt og fedt.

Kure Bazaar’s er mere helse-hippie-lakker, hvor USLU er fashion fornemt.

Kure Bazaar’s køber jeg på Gl.Kongevej, og de er nemmere at påføre end USLU. De er hippie-gode og fyldt med gode stoffer. SÅ det er rart at komme dem på neglene. Begge lakker er ikke bare sådan nogle lakker alle har på, derfor er de lidt fede at flashe, når nogen spø’r “hva’ har du på neglene, det er pænt?”. Så er det fedt at sige USLU eller Kure Bazaar- yeah.

USLU forhandles hos fashionbutikker og lign bla hos Storm. Kure Bazaar er i helsebutikker – og altså også hvor jeg køber dem hos Greenskin på Gl.Kongevej.

Bedste blush

Det er jo en smag sag med blush, og I ved, at jeg har over 30 forskellige, YES. Den jeg har brugt allermest det sidste halve år er den fra økologiske Green People. Venner, I må eje en af dem. Min yndlings farve er ROSE. Den er ECO certificeret, drysser IKKE, holder hele dagen, og kan lægges med alle pensler. Med denne blush kan I ikke gøre noget forkert. Kr 249 med fint spejl – ellers enkel emballage – ikke noget med spild – der er tænkt på miljøet – I love it…

KYS MIG LÆBESTIFTER

Matte læber er hotte lige nu. Faktisk synes jeg altid, at de er flotte, men KUN hvis de ikke er tørret helt ud og ligner små “hønserumper”. Derfor må læbestifterne gerne holde mat – men skal også holde glat. Jeg har fundet to Liquid Lipsticks, der kan det.

Den ene er fra Anastasia. Den findes i et utal af farver (30 shades). Jeg har den der hedder KATHRYN. Kr 220. Kan købes online HER. Den holder ufattelig godt. Virkelig. Efterlader helt tør overflade, så der kan kysses…

Den anden er fra The Body Shop. Den koster kr 75, og jeg er vild med den. Jeg har tre farver, og jeg bruger Tarpei ofte. Det er den på fotoet herunder. Det er en holdbar liquid læbesag, der ikke udtørrer læberne, men holder mat og glat. Findes i 12 farver. Efterlad blød overflade – og holder ikke så lang tid som Anastasia…

MAKEUP MED HOLDNING

GOSH COPENHAGEN FOUNDATION PLUS+ er en foundation og concealer i ét. I love it.
FOUNDATION PLUS+ er formuleret med meget høj pigmentering og med aktive regenererende ingredienser så som hyaluronsyre, flydende havmineraler og tang. Tilsammen giver dette en fantastisk nærende foundation med fuld dækkeevne og et smukt satin finish. FOUNDATION PLUS+ er formuleret uden parfume og parabener og som ekstra beskyttelse er der tilført SPF 15. 30ml. Sindsyg god pris, kr 149,95 – fås hos alle GOSH-forhandlere og HER.
Makeup med holdning – 100 % vegansk. Ja, tak. Dansk og super kvalitet. Hop I Matas efter en prøve. Jeg bruger farve 04 (og 06).

Vil I også prøve en Primer olie (og gider I ikke købe Smashbox’s), så har GOSH en, som jeg synes, er ligeså god!. Tjek den ud HER.

BUM – så fik jeg lavet en blogpost om makeup, som I kan kigge på, og mærke efter om I nu får kriller i beautymavsen, og bare må ud og shoppe – høhøhø. Jeg forstår jer…

Kærlighed og glimmer ud over jer

Ibbe

PS: En af de nærmeste dage laver jeg en video på FB, hvor jeg viser nogle fede makeuptips, som I helt sikkert, vil finde brugbare. Jeg ved det bare…

 

 

 

1 Comment
  1. tak for superinspirerende blogpost glæder mig til video, synes virkelig at øjenskygge er svært og jeg synes bare aldrig jeg er pæn med øjenskygge, så selvom jeg synes de er smukke og jeg jævnligt køber en øjenskygge, så er det endnu ikke lykkedes mig at synes jeg er pæn med det på – det er vist ikke helt sådan konceptet er tænkt fra producenterne :-). Tænker dog så at det med guldstregen måske er en god ide, ikke andet end det og mascara, det må jeg lige efterprøve. Kh Pernille

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>