Smerter smadrer

Smerter smadrer

Smerter smadrer,  ødelægger for mig  – og mine planer.  Smerter i ryggen, der, hvor de opstod, da jeg i 2012 fik hold i ryggen. Det skete en tidlig morgen på Kreta. Sidste onsdag dukkede de op igen.

Bare lige sådan dér dukker de op, lige pludseligt – helt uden varsel. IHHHH!

Lige idag er de i synk med mine spasmer i mit bækken – herligt da og klamt, træls, uudholdeligt – faktisk.

Idag er der gået en uge, hvor jeg hver dag, hver 4.time tager stærke smertestillinde. På recepten har min læge skrevet: · “indtag kun ved uudholdelige smerter kære ven” · og jeg har taget fire hver dag i en uge -hmpf!

For meget

Det er for meget, for længe og for mega røvsygt, men de hjælper mig. Pillerne gør, at jeg kan være med ude i livet, på gåture, klarer min daglige træning for at vedligeholde min gang nogenlunde, sidde op og spise Jans dejlige mad,  sidde og snakke med veninder, være med til enkelte events (som idag), sidde op og blogge etc etc.

Pillerne giver mig frihed. De giver mig ondt i maven, men de gør mig mindre gnaven. For jeg bliver så ked af at være låst inde og fast, og lige nu, hvor min ryg mudrer, og den ikke finder lindring med akupunktur og fysioterapi, så må jeg ty til Dicuno. Igår var jeg til klangmassage, og dét lindrede. Idag har været bedre end de sidste syv dage, så der er lys forude…

Hvordan ser smerten ud Ibbe?

Sagde en af mine hjerteveninder til mig, efter hun havde sagt “der skal fan’me meget til før du tager smertestillende, så jeg ved, at det gør mega ondt”.

Jeg forklarede, at med spasmer i bækkenet og benene gør små skævheder i min nedre ryg, simpelthen så ondt ved hver en bevægelse. Det er som knive, der bliver stukket ind i højre side af min ryg og ned langs mit højre ben. Det er som små lyn i hele bækkenet. Det er som konstant sved på overlæben – og voldsom sved under armene. Den slags smerte.

“Smerten ligner en alien, der er på vej ud af min ryg ligesom du ved uhyret i maven på Sigourney Weaver i Alien”…

Træning

Imorgen prøver jeg at lave min daglige morgentræning igen. Den har jeg ikke lavet til fulde – sådan helt rigtigt – i en uge. Jeg har trænet på smerte-drugs (Dicuno) i træningscenter, men det må jeg altså væk fra. Det føles helt forkert.

Jeg må finde vej i junglen af lindring asap. Jeg hader at have ondt i min ryg. Scooteren er i brug igen, og det er helt ok, men for fanden, jeg vil jo så gerne bruge min ben. De skal bare lige kunne gå – uden at hvert et skridt gør så nas, at jeg får sved på overlæben – af at gå, fordi det gør så ondt i min ryg.

Jeg skal til min nye fysioterapeut igen på mandag, og vi må finde en god løsning. Jeg har kun taget to Dicuno idag, så det er kæmpe fremgang, og dermed er dagen idag en milepæl herhjemme. Atter findes der en vej ud af mørket, kan jeg mærke, om det er klangmassagen, vedvarende brug af Dicuno (den sidste uge), øget dosis af mine gurkemeje piller eller roen mine ben har fået denne uge, aner jeg ikke. Jeg er bare glad for, at noget virker – og virker til at tage toppen af mine smerter i ryg og bækken…

Det skal nok gå. Nok gå igen. Jeg skal nok gå godt i igen. Det gav håb for mig at være hos Anne igår. Jeg vender tilbage, når der er nyt i sagen…

PS: Dette skriv kommer af en kommentar, jeg fik på turen med Fjolle i mandags; “det ligner du har ondt i ryggen, når du går”. Øv, jeg troede, at jeg kunne snyde alle, men åbenbart ikke en ung kvinde med en sød hund, som jeg og Fjolle hilste på i vores hood. Vi var på en ganske kort gåtur ned af vores lille vej…

#dicuno #smerter #klangmassage

 

 

 

2 Comments
  1. Søde Ibbe 💖 idag fredag håber du har fået det bedre 💖 jeg har jo indopereret 2 discusimpkwtater i min ryg så kender det alt for godt😞 men jeg er så heldig at have badekar 🛀 så det med meget varmt vand hjælper og så en varmepude👍 og mht ben der laver jeg strækøvelse mod en væg og på et bord👍 håber du snart er frisk igen 💖💖 god bedring og op med humøret det skal nok blive bedre 💖 knus

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>