100 % vegansk Brow Kit fra Urban Decay
har selv købt den i Magasin under Goodiedays
Jeg har skrevet om den inde på Facebook, da jeg fik den. Jeg elsker den. Ja, jeg har mange browkits (bla GOSH COPENHAGEN, Bobbi Brown, Clarins, Youngblood, L’Oréal …), og mange browpencils, browtools og brow brow wauh. Jeg går op i bryn. De plejes godt. De får nærende serum. De får farve. De får det bedste. De fortjener det.
Jeg er glad for mine bryn. Jeg har ikke de pæneste øjne på jord, men jeg fik pæne bryn af min mor…
Rammen omkring mine øjne, mine bryn, skal altid være pæn. Gode brynprodukter er en forudsætning for det bedste resultat.
Urban Decay Brow Kit
Et godt resultat opnår jeg altid med Urban Decay’s brynprodukter. Jeg ved hele bryn-serien er vegansk, og jeg elsker kvaliteten. Jeg elsker også emballagen. Jeg synes, at det er den smukkeste boks med bryn-lækkerier i, jeg ejer. Den frække lilla boks er en oplagt gaveidé til en du ved gerne vil have godhed til bryn. Det er ikke en boks alle har. Urban Decay forhandles i Magasin – og hele serien kan købes online. Urban Decays Brow Box koster kr 250 og findes i seks farver.
Brow Box Bathwater Blonde er den, jeg har. Farverne passer perfekt til mig, og jeg elsker voksen. Den er tilpas perfekt, hverken for fedtet eller for tør. De små “gnat-værktøjer” er stadig for små til mine Shrek-store-fingre, men her bruger jeg faktisk engang imellem de små børster. Deres “hoveder” er af særdeles høj kvalitet.
Hvad kan jeg sige mere? – I am an Urban Decay-fan – og har været det siden UD kom på markedet i Amerika i 1996 (hvor jeg fik venner til at købe det med hjem fra USA – jeg var selv på Hawaii og i L.A i 1999 -blær blær blær – og der købte jeg UD med hjem. Dengang var det virkelig et nichebrand. Mener det var læbestifter, jeg købte. Idag er UD købt af L’Oréal og kommer dermed ud til langt flere forbrugere …).
Lone Wegener skriver
Jeg er helt uenig. Du har smukke øjne!
Carina C skriver
Urvan Decay har ikke kun nogle fantastisk pigmenter og lækre produkter. Deres produkter har også de flotteste emballager, – og lidt pynt skader bestemt ikke! Jeg er fan!